Olieforurening kostede en halv million

RØNBJERG: Sidste år kollapsede en del af kajen på Rønbjerg Havn.  En renovering af kajen blev naturligvis hurtigt igangsat

i øvrigt for de penge som kommunens Teknik- og Miljøudvalg havde afsat til den nye omlægning af Fjordvej ved lystbådehavnen i Hvalpsund.   

Undervejs i arbejdet med renovering af kajen i Rønbjerg blev der desuden konstateret en olieforurening, der nødvendiggjorde dels en håndtering af det forurenede materiale og dernæst en udvidet forankring, der svarer til de belastninger, som brugen medfører.

Arbejdet med renoveringen af kajen i Rønbjerg havn blev afsluttet i november 2018 og den står nu klar med ny stålspuns og betondæk, der kan modstå tungt kranarbejde over kajkant.

Den ændrede og forstærkede konstruktion af kajen er valgt for at undgå at skulle fjerne al den olieforurenende jord. Konstruktionen er nu dimensioneret til at kunne tilbageholde dette materiale.

De samlede udgifter til renoveringen inklusiv rådgivning og håndtering af forureningen udgør 1.929.826 kr. og medfører dermed en budgetoverskridelse på 529.826 kr. Heraf er de 501.750 kr. afledt af olieforureningen.

Vesthimmerlands Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal nu finde kr. 530.000 til merforbruget.  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: