VESTHIMMERLAND: Den 1. januar 2018 tiltræder Morten Aaby Nielsen som ny direktør for Vesthimmerlands Forsyning.
Morten er 47 år, bosiddende i Nibe og kommer fra en lignende stilling hos Rebild Forsyning – og har dermed en solid baggrund indenfor forsyningsbranchen.
Byrådet har besluttet at Vesthimmerlands Vand og Renovest skal fusioneres til et holdingselskab Vesthimmerlands Forsyning A/S pr. 1. januar 2018 – og det er på den baggrund, man har søgt efter en direktør, der kan stå i spidsen og gennemføre en succesfuld fusion.
Heine Munk, adm. direktør for Renovest, fratrådte i fredags.
Jens Christian Olesen, direktør for Vesthimmerlands Vand forventes at blive indsat af bestyrelserne som konstitueret direktør, indtil Morten Aaby Nielsen tiltræder. Jens Christian Olesen går på pension ved årsskiftet.