Netto fortsat interesseret i nordbyen

FARSØ: Selvom Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune sidste år sagde nej tak

til etableringen af en dagligvarebutik ved Farsøs nordlige rundkørsel langs Holmevej, så har kommunen alligevel med fuldmagt fra ejeren af grunden, modtaget en byggeansøgning fra Myhlenberg Byg A/S til opførelse af en dagligvarebutik på 1.200 kvm på ejendommen Holmevej 2 Farsø.   

Kommunens nej skete på baggrund af en fordebat i 2018 med 26 høringssvar samt en detailhandelsanalyse og en detailhandelsafgrænsning begge fra 2017.

Men dette ændrer ikke på, at det er den nuværende lokalplan for området, som der er væsentligt ældre af dato, som gælder og der vil kunne opføres f.eks. en dagligvarebutik som Netto, som er interesseret i placeringen netop her.     

Området er omfattet af lokalplan nr. 22, som bl.a. udlægger området til erhverv, som efter Byrådets skøn naturligt hører til i området. I forbindelse med seneste kommuneplanrevision blev området imidlertid udtaget som detailhandelsområde, således at det ikke længere er udlagt til detailhandel.

Et nej kræver en ny lokalplan
Såfremt den seneste ændring af detailhandelsafgrænsningen skal understøttes, skal dette ske ved at beslutte at nedlægge et forbud efter planlovens § 14. Der vil i givet fald blive udarbejdet en ny lokalplan, som ikke åbner mulighed for etablering af en detailhandelsbutik, og som dermed er i overensstemmelse med detailhandelsafgrænsningen i Kommuneplan 2017.

Det indebærer bl.a. at kommunen forpligter sig til inden for et år at fremlægge en ny lokalplan for ejendommen eller en større del af området. En ny lokalplan eller lokalplantillæg vil i givet fald blive udformet således, at der ikke åbnes mulighed for detailhandelsbutikker. Dermed har kommunen umiddelbar hjemmel til at meddele afslag på byggeansøgninger til detailhandel.  

Sagen er lige nu til drøftelse i kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.