Marinagrund udbudt til salg

HVALPSUND: For næsten præcis et år siden lukkede Restaurant Marina på Lystbådehavnen. Nu er grunden, hvorpå Restaurant Marina står, udbudt til salg af Vesthimmerlands Kommune

Marina har nemlig i 50 år stået på kommunal lejet grund, og det er nu meningen at grunden skal sælges til opførelse af boliger.

Vesthimmerlands Kommune regner med at flere interesserede investorer vil byde ind på den måske bedst beliggende grund i Hvalpsund, og en af de bedste i hele kommunen. Fra grunden er der nemlig ugeneret og fri panoramaudsigt over Limfjorden og lystbådehavnen i Hvalpsund.

Fra Marina grunden er der panorama udsigt over fjorden og lystbådehavnen i Hvalpsund. En del af arealet mod Lystbådehavnen er dog udlagt til autocamperplads.

Grunden sælges til boligformål og derfor er det købers opgave at stå for nedrivningen af den nuværende Restaurant Marina. I lokalplan 1036 står det desuden beskrevet, at arealet er udlagt til tæt lav bebyggelse, altså 6,5 meter i højden. Der bliver således ikke mulighed for etagebyggeri.

Bebyggelsesprocenten på den 5.300 m2 store grund er 60%. Det er i øvrigt de samme betingelser for byggehøjde og bebyggelsesprocent der gælder for det byggeri som Aars Boligforening er i gang med at opføre på nabogrunden til Marina.

I udbudsmaterialet står der at arealet udbydes uden mindstepris og tilbuddet kan fremsættes som et projektudbud såfremt køber har mulighed for det, men det er ikke et krav.

Køber overtager både grund og den tidligere ”Restaurant Marina”. Bygningen skal nedrives og køber bekoster selv nedrivning og alle udgifter i forbindelse hermed, bl.a. bortskaffelse, byggemodning og fundering.

Det er mulighed for investorer at byde på grunden indtil midten af september.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: