Lounsgaarden blandt modtagere af Handicappris 2025

LOUNS: Handicapprisen i Vesthimmerland gik i år til fire modtagere for en række forskellige indsatser på handicapområdet. Blandt modtagerne finder man Botilbud Lounsgaarden.

Fire modtagere
Priserne blev uddelt sidste tirsdag, hvor formand for Handicaprådet i Vesthimmerland, Ella Holm, overrakte hver prismodtager en buket blomster samt en check på 5.000 kroner.

Ud over Botilbud Lounsgaarden var der også Handicappris til Sangkraft Vesthimmerland, Trænerne for Lykkeliga i Løgstør Håndboldklub og Ninna Rask, formand for Dansk Handicap Forbund Himmerland

Prismodtagerne var udvalgt af Handicaprådet i Vesthimmerlands Kommune efter de virksomheder, organisationer, foreninger eller personer der var indstillet.

Gik særligt til frivillig håndboldtræner
Handicapprisen til Botilbudddet Lounsgaard gik særligt til Kim Pedersen som frivillig håndboldtræner for botilbuddet. 

I indstillingen fra Botilbuddet Lounsgaarden lød det således: -”Da vi for flere år siden ikke længere havde en håndboldtræner, måtte vi desværre holde en kortvarig pause med at tilbyde vores beboere håndbold i vores lille, lokale hal. Kim Pedersen valgte at træde til som frivillig håndboldtræner for at tilbyde vores beboere håndbold igen. Det var en stor succes, at vi kunne genoptage håndboldtræningen om onsdagen i Hvalpsund Hallen. Vores beboere elsker det, og Kim er fantastisk til at lære fra sig til alle spillere og det niveau, de hver især er på. Vi er meget taknemlige for, at vores beboere kan få et fritidstilbud tæt på, som de selv kan transportere sig til, og også får mulighed for det, som alle vi andre i samfundet har. Håndbold er med til at skabe en sund livsstil og ikke mindst en masse livskvalitet for vores beboere. På baggrund heraf vil vi gerne indstille Kim Pedersen til handicapprisen. Den mener vi, at han fortjener for sit frivillige og fantastiske engagement for os beboere.

I forbindelse med uddelingen af Handicapprisen var der også foredrag med Marie Holm Laursen om livsglæde. Arrangementet fandt desuden sted i forbindelse med den nationale handicapuge, som i år blev markeret for første gang i Danmark.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.