Kommunen forudbetaler tilskud til fritids- og foreningslivet

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune giver nu en ekstra håndsrækning til kommunens fritids- og foreningsliv for at hjælpe alle bedst muligt igennem corona-krisen

-Vi vil gerne holde hånden under foreningslivet og idrætshallerne ved at forudbetale de tilskud, som er vedtaget i budget 2020 for Vesthimmerland, fortæller Asger Andersen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune. 

Forudbetalte driftstilskud er bare et af de tiltag, som er blevet sat i gang i de seneste uger. 

Trods aflysninger af timer i hallen fra den 14. marts og frem, udbetales der også tilskud til hallerne svarende til fuld booking af tilskudsberettigede timer i første kvartal. Desuden er aktivitetstilskud også lige på trapperne, der forhåbentlig kan blive udbetalt flere måneder før “normal” tid. 

– Det sidste års tid har vi arbejdet hårdt med omlægninger og ændringer inden for især fritidsområdet. Resultatet ser vi nu, vi har sikker styring på vores økonomi og er faktisk langt foran i forhold til tidligere år. Inden for de nærmeste uger er vi klar til at disponere rigtig mange puljer til brug ude i det store frivillige arbejde, som mange steder også betyder meget for vores mange selvejende institutioner, tilføjer Asger Andersen og fortsætter:  

-Lige nu arbejder de ansatte i kultur- og fritidsforvaltningen på højtryk hjemmefra med ansøgninger, henvendelser og sagsfremstillinger, og så afholdes der virtuelle politiske møder – alt sammen for at sætte flere tiltag i gang, som kan hjælpe fritidslivet i Vesthimmerland med at holde hjulene i gang.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.