GATTEN: I en hel uge har der været kogeanbefaling af drikkevandet fra Gatten Vandværk efter fund af colibakterier.
I dag kunne Vesthimmerlands Forsyning der har opsyn med vandværket og drikkevandet i Gatten ophæve kogeanbefalingen igen.
Efter en gennemskylning af ledningsnettet, opsætning af UV-filter og udtagelse af daglige nye analyser, viser prøverne nu, at der ikke længere kan registreres coliforme bakterier på vandet udsendt fra Gatten Vandværk eller på udtagninger fra ledningsnettet.
Vesthimmerlands Forsyning formoder stadig, at det var overfladevand, som var trængt ind i brønden.