Julen er atter kommet til det gamle rådhus – FOTOS

FARSØ: Her til formiddag kom julen til det gamle rådhus i Farsø sammen med 28 børn fra Børnehuset i Ullits og deres pædagoger.

Al pynten var naturligvis hjemmelavet af børnene

Børnene havde fået til opgave at pynte de 3 juletræer, der var stillet frem i administrationsbygningen. Børnene pyntede ivrigt med deres hjemmelavede julepynt.

Det er en mangeårig tradition at børnehaverne i gl. Farsø kommune på skift tager sig af julepynten på Farsø Rådhus.

Der var guirlander, røde hjerter og flotte gule stjerner. Især stjernerne havde børnene sat deres eget præg på med tegninger og glimmer.    

Børnene havde taget bussen til Farsø fra Ullits, og straks ved ankomst blev de trakteret med saftevand, pebernødder, vaniljekranse og clementiner i kantinen, inden pyntningen gik i gang. 

Det er en mangeårig tradition at de fem børnehaver i gl. Farsø kommune på skift tager sig af julepynten på Farsø Rådhus.

Rådhusbetjent Gert Lund Nielsen, som havde inviteret børnene fra Børnehuset i Ullits fik naturligvis forevist det flotte pynt som børnene havde lavet.

-Det er ren julefryd for os ansatte og alle de besøgende der kommer her i huset op til jul, efter at børnene har været her og sat deres julepræg på huset, fortæller teknisk serviceleder Gert Lund Nielsen, der hvert år ser frem børnenes besøg.       

Og en tur gennem huset med ”Nu er det jul igen” blev det naturligvis også til.

Det er også en tradition at børnene på denne dag skaber lidt ekstra liv på rådhuset med julesang og dans rundt i huset med ”Nu er det jul igen”. Sådan blev det også denne gang, hvor de kommunale medarbejdere kiggede ud af kontorerne for at opleve børnene og at julestemningen var kommet til huset.         

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.