Her er det nye byråd i Vesthimmerland

VESTHIMMERLAND: De 27 medlemmer af Byrådet i Vesthimmerland er nu valgt for den kommende 4-årige periode 2026-2029, og de tiltræder den 1. januar. Som man kan se er de 13 medlemmer nyvalgte.

De 27 medlemmer fremgår i den rækkefølge som stemmetallene (personlige stemmer + listestemmer) har placeret dem. Til sammenligning finder man i parentes de genvalgtes stemmer fra 2021.

Kortet viser hvor medlemmerne kommer fra (er bosiddende) i Vesthimmerland.

I valgkampen var alle kandidater enige om, at Byrådet skal repræsentere hele Vesthimmerland, men der er dog sket lidt forskydning i forhold til, hvor ”Byrødderne” kommer fra i forhold til indeværende periode.

Endnu en gang, ligesom ved seneste valg i 2021, er det hovedbyerne der er blevet styrket.               

Selvom næsten halvdelen af Vesthimmerlands befolkning bor i landsbyer og landdistriktet, så er det ikke det der afspejler sig i de medlemmer der er valgt ind. Der er faktisk geografiske områder der slet ikke er repræsenteret i Byrådet.  

Som ofte beskrevet her i avisen har Vesthimmerland til gengæld en landdistriktspolitik der tilgodeser landdistriktet, så udvikling sker med stor borgerinddragelse.  Med visionsråd og borgergrupper behøver man på den måde ikke at drage politikere ind for at blive tilgodeset. Det drejer sig i stedet om at arbejde godt sammen med Kultur- & Fritidsudvalget, der i den kommende periode får tilført Landdistrikterne som et fokuspunkt.

Til gengæld kan landdistriktet godt blive lidt klemt, når det kommer til VE-anlæg i det åbne land. Her er det partipolitik i Byrådet, der bliver afgørende.

/cf        

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.