Har du husket påsætte de nye klistermærker på dine affaldscontainere?

VESTHIMMERLAND: Den 1. januar trådte en ny affaldssortering i kraft, hvor de Vesthimmerlandske husstande i første omgang skal gå fra sortering af 7 til 9 fraktioner. Senere i år kommer en 10 fraktion.        

Mere affald til genanvendelse
Baggrunden for den nye affaldsordning, handler om at flytte store mængder affald ud af de danske forbrændingsanlæg, så affaldet i stedet kan blive genanvendt. Derfor har regeringen valgt at strømline sorteringskriterierne for husholdningsaffaldet i hele Danmark, så alle borgere fremover skal sortere 10 affaldstyper.

Fælles piktogramsystem
Samtidig er et nyt fælles piktogramsystem for hele Danmark udrullet. Det er et krav fra Miljøministeriet, at alle affaldsbeholdere i hele Danmark skal mærkes med ensartede piktogrammer fra det nationale piktogramsystem. Denne ensretning skal medvirke til at gøre det lettere for danskerne at sortere deres affald uanset om de er hjemme, på job eller på ferie.

Ekstra container og informationspakke
Derfor modtog husstandene i Vesthimmerland sidste år en ekstra container og i november modtog alle husstande desuden en informationspakke med vejledning om sortering og de nye piktogram klistermærker. Det er husstandene selv der skal påsætte de nye klistermærker.

Hvis du endnu ikke har fået det gjort, så er det ved at være sidste chance, for ellers kan det betyde, at skraldebilen ikke tømmer dine containere, særligt hvis der ikke er korrekt sorteret og puttet i poser.

For poserne er en anden vigtig ting, de grønne poser blev leveret sammen med den nye container er kun til madaffald. Restaffald som også skal pakkes i pose, skal du selv levere plastikpose til.

De 10 affaldstyper er
Størstedelen af de 10 affaldstyper kender borgerne i Vesthimmerland allerede. Siden 2016 er der blevet sorteret papir, pap, glas, metal, hård plast, dagrenovation og farligt affald. Nu bydes der velkommen til: madaffald, mad- & drikkekartoner, plast (blød og hård indsamles i samme rum) og tekstilaffald.

I Vesthimmerland indsamles der allerede en del af de ovennævnte affaldstyper. Men for de fleste borgere, vil der være tale om fire nye affaldstyper, som fremover skal sorteres til genanvendelse; madaffald, mad- & drikkekartoner, blød plast og tekstilaffald.

Madaffald er en hel ny affaldstype. Det samme er Mad- & drikkekartoner. Blød plast har, siden 2016, været en del af storskraldsordningen i Vesthimmerland – men det er ikke alle, der har benyttet sig af den mulighed. I den kommende ordning skal blød plast og hård plast blandes sammen i ét rum.

Tekstilaffald bliver også en helt nyt affaldstype, men her mangler stadig regeringens sorterings- og indsamlingskriterier på området. Ordningen for tekstilaffald træder tidligst i kraft juli 2023.

Det bliver dyrere at få afhentet affald
Ja, når der indsamles flere affaldstyper, stiger prisen også. For en almindelig husstand stiger affaldsgebyret. fra kr. 3.446,38 til kr. 3.871,50 – altså 425 kroner. Prisstigningen blev godkendt af Byrådet i slutningen af november sidste år.

Det er dog ikke kun den nye affaldsordning der er årsagen, også dyrere brændstof og den stigende inflation spiller ind på prisstigningen.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: