Forslag til nye skoledistrikter

VESTHIMMERLAND: Byrådet besluttede på sit møde den 15. juni 2023 – under strukturdebatten på skole- og dagtilbudsområdet, at lukke Vester Hornum Skole pr. 1. august 2023 og Ranum Skole og Ullits Skole pr. 1. august 2024. På baggrund af denne beslutning skal kommunen nu udarbejde nye skoledistrikter.

Sådan ser de nuværende skoledistrikter ud

Skoleforvaltningen er nu klar med sit bud på de nye distrikter, som den ønsker, at Børne- og Familieudvalget sender i høring i skolebestyrelserne samt skolernes MED udvalg med deadline den 16. oktober.

Her er forslagene til nye skoledistrikter efter at folkeskolerne i Vester Hornum, Ranum og Ullits enten er lukket eller lukkes fra kommende skoleår.

Kigget meget på transporttid
Forvaltningen har kigget meget på transporttid og de nuværende busruter, hvilket afstedkommer, at primært det tidligere Vester Hornum skoledistrikt, deles i 3.

Vester Hornum skoledistrikt deles i 3
I forbindelse med Vester Hornum Skoles lukning fra dette skoleår, blev eleverne, som udgangspunkt overflyttet til Hornum Skole. pr. 1. august 2023. Vester Hornum Skole og Hornum Skoles distrikter blev derfor sammenlagt.

Området syd for Vester Hornum Skole blev ved sidste skolestruktur i 2015 lagt til Vester Hornum Skole fra Farsø Skole. Dette område føres tilbage til Farsø Skoles distrikt, da forældrene fortsat vælger Farsø Skole til deres børn, og busforbindelserne også i dag er til Farsø skole.

Området syd for Hornum Skole (en del af Vester Hornum Skoles distrikt) foreslås lagt til Aars Skole. I dette område er udfordringen busforbindelsen fra Hornum. I dag er busforbindelserne derfra rettet mod Aars. Eleverne vil have et skift om eftermiddagen hjem fra Hornum Skole. Derfor foreslås dette område omkring Løgstørvej, Mølgaardsvej og Hødalen i Haubro lagt til Aars Skoles distrikt. Alternativet er indsættelse af en ekstra bus og dermed en ekstra udgift.

Ullits under Farsø
Der lægges op til at hele Ullits Skoles distrikt lægges under Farsø skoledistrikt fra 1. august 2024.

Ranum under Løgstør
Det samme gør sig gældende for Ranum Skoles distrikt som lægges under Løgstør skoles distrikt fra 1. august 2024.     

SENESTE LÆSERBREVE OM DETTE EMNE
LÆSERBREV: Noget om (skole)distrikter

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.