Noget om (skole)distrikter

Ole B Sørensen

Ole B Sørensen

Ole B. Sørensen, Tyttebærvej 7, Gedsted

Dette læserbrev handler om skoledistrikter. Men tillad mig at starte et helt andet sted, nemlig i USA.

En særlig politisk disciplin udspiller sig i de amerikanske stater ca. hvert tiende år. Fænomenet kaldes “gerrymandering”. Gerrymandering handler om at ændre valgdistrikterne. Det ses ofte, at de til enhver tid siddende magthavere bruger netop gerrymandering til at designe nye distrikter, for at opnå en politisk fordel. En mindre flatterende betegnelse for dette fænomen er manipulation.

Hvad har dette med byrådets forslag til nye skoledistrikter at gøre? Kort og godt kan det siges, at udformningen af nye skoledistrikter afgør, hvilke skoler der på sigt får lov til at bestå.

I beslutningen om den fremtidige skolestruktur og lukningen af tre skoler, besluttede Byrådet samtidig, at fralægge sig et hvert politisk ansvar for fremtidige skolelukninger. I stedet vedtog Byrådet en rigid exelregnearksregel, og overlod det til embedsværket i fremtiden at kunne bestemme, om en skole skal bestå eller ej.

Det kan virke som en tilsyneladende uskyldig beslutning. Men når Byrådet i deres udspil til nye skoledistrikter vælger at ligge de lukkede skoledistrikter ind under de store centrale skoler, signalerer man derved samtidig, at de tilbageværende mindre skoler ønsker man hverken at styrke eller bevare.

Det er således varm luft og tomme floskler, når Byrådet taler om vigtigheden af en decentral skolestruktur. Vedtages de nye skoledistrikter som foreslået, vil vi om føje år ikke længere have landsbyskoler i Vesthimmerland. Byrådet vil ved håndvasken konstatere at elevgrundlag ikke er tilstede – og det er derfor bureaukratiets pligt og ansvar at lukke skolen. Keine hexerie nur behändigkeit!

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.