Flere består dansk og matematik i Vesthimmerland

VESTHIMMERLAND: Som den eneste kommune i Nordjylland er det lykkes i Vesthimmerland at få færre til at dumpe afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse. Og kun sammen med 7 andre kommuner på landsplan.

– Det er en udvikling, som jeg er meget stolt af. Og vi har politikere, der har prioriteret det, og vi har arbejdet med det de seneste seks år. Det er det lange seje stræk, siger Anders Norup, der er skole- og dagtilbudschef i Vesthimmerland og understreger, at anerkendelsen også skal gå til medarbejderne og ledelserne på skolerne.

At flere nu består dansk og matematik i Vesthimmerland skyldes blandt andet flere prioriterede indsatser:

1. Indsatser i udskolingen i læseferien, hvor eleverne fortsat møder ind på skolen og får undervisning. 2. Turboforløb, der er målrettet elevers udfordringer frem mod eksamen. 3.  Ordblinde, der får hjælp tidligt i deres skoleforløb. 4. Et større fokus på matematik og læsning i indskolingen og 5. en oprettelse af en EUD-klasse, hvor skoletrætte elever får mere praktisk undervisning og derved får stigende motivation.

FAKTA:
I 2023 var der 260 folkeskoleelever i 9.klasse i Vesthimmerlands Kommune.

8,5 pct. bestod ikke dansk og matematik ved 9.klasses afgangsprøve. Landsgennemsnittet er 11,5 pct.

Det er en forskel på −3,0 procentpoint sammenlignet med 2016-2019, hvor 11,4 pct. ikke bestod. På landsplan er andelen steget med 2,9 procentpoint.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.