5 kommunalpolitikere modtager ridderkors

VESTHIMMERLAND: I dag i forbindelse med årets sidste – og denne byrådsperiodes sidste byrådsmøde, blev der uddelt medaljer af den fornemme slags

nemlig Dannebrogsordenens Ridderkors. For tildelingen stod borgmester Per Bach Laursen i Byrådssalen.

Ridderkorset kan gives til Byråds-/kommunalbestyrelsesmedlemmer, når de har siddet i Byråd/kommunalbestyrelse i 5. perioder.  

Som det fremgår nedenfor har alle modtagerne siddet i mere end fem perioder, og har derfor kunnet modtage ridderkorset tidligere. Men da to af modtagerne nu forlader kommunalpolitik efter rigtig mange års politisk indsats i såvel de ”gamle” kommuner som i Vesthimmerlands Kommune har Vesthimmerlands Kommune nu valgt at hædre og takke dem for den ekstraordinære indsats for Vesthimmerland og kommunens mange lokalsamfund med tildelingen af Dannebrogordenens Ridderkors.

Her følger et lille sammendrag af modtagernes arbejde.


Palle Jensen
Han blev valgt til Kommunalbestyrelsen i Farsø Kommune for Socialdemokratiet i en alder af 32 år og har samlet set været kommunalpolitiker i syv perioder svarende til 28 år. I perioden har han varetaget en lang række politiske hverv, herunder: Socialudvalget, Farsø Kommune (1994-2001), Økonomiudvalget, Farsø Kommune (2002-2005), Teknisk udvalg, Farsø Kommune (2002-2005), Viceborgmester, Farsø Kommune (2002-2005), Økonomiudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2021), Socialudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009), Viceborgmester, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009), 2. Viceborgmester, Vesthimmerlands Kommune (2010-2017), Sundhedsudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2014-2021)

Med sine 28 år i kommunalpolitik har Palle Jensens gjort en stor indsats for lokaldemokratiet og det omkringværende samfund. I hans arbejde er der lagt særligt vægt på at sikre og udvikle velfærden for de svageste borgere. Samarbejdet i Byrådet har været præget af hans store sociale kapital, og uanset politiske holdninger har han altid været indbegrebet af ordentlighed og respekt for forskelligheder.
Palle Jensen har besluttet at stoppe i lokalpolitik og genopstillede derfor ikke til det netop afholdte kommunalvalg.



Niels Krebs
Han blev valgt til Kommunalbestyrelsen i Farsø Kommune for Byrådslisten i 1986 i en alder af 30 år og har samlet set været kommunalpolitiker i syv perioder svarende til 28 år. Fra 2001 som medlem af Konservativt Folkeparti og fra 2007 i Byrådet for Vesthimmerlands Kommune. I perioden har han varetaget en lang række politiske hverv, herunder: Socialudvalget, Farsø Kommune (1986-1989, 1998-2005), Socialudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009), Teknisk udvalg, Farsø Kommune (2002-2005), Teknik- og Miljøudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2010-2021), Børne- og Familieudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2018-2021)

Med sine foreløbige 28 år i kommunalpolitik har Niels Krebs Hansen gjort en ekstraordinær indsats for lokaldemokratiet og for det omkringværende samfund. Han er netop blevet genvalgt til endnu en byrådsperiode, hvor han også får plads i Beskæftigelsesudvalget, Sundhedsudvalget og Forsyningen.


Per Bisgaard

Han blev valgt til Kommunalbestyrelsen i Aalestrup Kommune for Venstre i en alder af 31 år og har samlet set været kommunalpolitiker i ni perioder svarende til 36 år. I perioden har han varetaget en lang række politiske hverv, herunder: Kulturudvalget, Aalestrup Kommune (1986-1993), Borgmester, Aalestrup Kommune (1994-2001), Økonomiudvalget, Aalestrup Kommune (1994-2005), Skoleudvalget, Aalestrup Kommune (2002-2005), Kultur og Fritidsudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009), Økonomiudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2017), Sundhedsudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009, 2014-2021), Børne- og Ungeudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2010-2013)

Ud over den kommunalpolitiske karriere har Per Deichmann Bisgaard også været medlem af Folketinget i perioden 2007-2011 og medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland i perioden 2017-2021(han er netop genvalgt til endnu en periode) Med sine foreløbige 36 år i kommunal-, regional- og landspolitik har Per Deichmann Bisgaard gjort en ekstraordinær indsats for demokratiet og for lokalsamfundet i Aalestrup og Vesthimmerlands Kommune.

Han er netop blevet genvalgt til endnu en byrådsperiode, hvor han også får plads i Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget.


Kurt Friis

Han blev valgt til Kommunalbestyrelsen i Farsø Kommune for Venstre i en alder af 43 år og har samlet set været kommunalpolitiker i seks perioder svarende til 24 år. I perioden har han varetaget en lang række politiske hverv, herunder: Børne- og Kulturudvalget, Farsø Kommune (1998-2005), Socialudvalget, Farsø Kommune (1998-2001), Økonomiudvalget, Farsø Kommune (2002-2005), Socialudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2010-2013), Kultur og Fritidsudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2014-2017), Økonomiudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2018-2021), Beskæftigelsesudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2018-2021)

Med sine foreløbige 24 år i kommunalpolitik har Kurt Friis Jørgensen gjort en ekstraordinær indsats for lokaldemokratiet og det omkringværende samfund.

Han er netop blevet genvalgt til endnu en byrådsperiode, hvor han også får plads i Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,


Jens Lauritzen

Han blev valgt til Byrådet i Løgstør Kommune for Venstre i en alder af 33 år og har samlet set været kommunalpolitiker i ni perioder svarende til 36 år. I perioden har han varetaget en lang række politiske hverv, herunder: Socialudvalget, Løgstør Kommune (1986-1989), Skole og Kulturudvalget, Løgstør Kommune (1986-1997), Viceborgmester, Løgstør Kommune (1990-1993), Økonomiudvalget, Løgstør Kommune (1990-2005), Borgmester, Løgstør Kommune (1998-2005), Borgmester, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009), Økonomiudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2006-2009), Teknik og Miljøudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2010-2021), Børne- og Ungeudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2010-2017), Kultur og Fritidsudvalget, Vesthimmerlands Kommune (2018-2021)

Med sine foreløbige 36 år i kommunalpolitik har Jens Styrbæk Lauritzen gjort en ekstraordinær indsats for lokaldemokratiet og det omkringværende samfund, herunder gennem arbejde i bestyrelser og frivillige foreninger.

Han blev ikke genvalgt til at fortsætte sit kommunalpolitiske arbejde i forbindelse med det netop afholdte kommunalvalg i Vesthimmerlands Kommune.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: