Farsø kan få nye erhvervsgrunde – men prisen kan blive afgørende

FARSØ: Efter flere år uden ledige erhvervsgrunde i Farsø er der nu igen udsigt til, at der kan komme gang i udviklingen med etablering af nye erhvervsarealer ved Svoldrupvej. En ny gennemgang af byggemodningen viser, at projektet er teknisk muligt – men også økonomisk udfordrende.

Teknisk forvaltning har vurderet en usikkerhed omkring områdets egnethed til at kunne byggemodnes i forhold til jordbundsforholdene, arkæologien samt afvandings og grundvandsforholdene i området.
Økonomiudvalget bevilligede derfor den 9. april 2025 700.000 kr. ekskl. moms til at udføre forundersøgelser i forhold til byggemodning af arealet, der er lokalplanlagt.
Undersøgelserne omfatter arkæologiske forundersøgelser udført af Vesthimmerlands Museum, samt geotekniske boringer.
Efter de arkæologiske forundersøgelser er udført, er der indstillet to arealer på samlet 3.700 m² til udgravning. Det resterende areal på 50.000 m² er frigivet.
For udgravningen af de indstillede arealer, er der udarbejdet et maks. budget på 746.611 kr. ekskl. moms, som er godkendt ved Slots- og kulturstyrelsen.
Af geotekniske undersøgelser er der udført 12 boringer indenfor området, med henblik på at danne et overblik over jordbundsforholdene i området.
Teknisk forvaltning har inddraget en rådgiver til at vurdere på de foretaget undersøgelser og beregne anlægsomkostningerne for byggemodning af området.
På baggrund af forundersøgelserne vurderer rådgiver, at arealet er egnet til byggemodning.

Sagen har været under behandling siden 2024, hvor Økonomiudvalget besluttede at få undersøgt mulighederne for det nye erhvervsområde samt belyse en mulig vejforbindelse mellem Røjbækvej og Fabriksvej. Formålet er dels at skabe flere erhvervsgrunde, dels at aflaste trafikken gennem hovedgaden.

Valget af området ved Svoldrupvej er valgt som en mulighed for udvidelse af det nuværende industriområde mod nord. Industriområdets udvidelse er udfordret af et rådstofudvindingsområde mod øst og fredede gravhøje mod syd.

Store forskelle i pris på nye erhvervsgrunde
De nye beregninger viser, at byggemodningen af området ved Svoldrupvej vil koste knap 15 millioner kroner i alt – afhængigt af valg af løsning og arkæologiske forhold.

Byggemodningsomkostninger

Det betyder, at prisen pr. erhvervsgrund kan ende på omkring 1,2–1,3 millioner kroner for en standardgrund på 5.000 m², hvis området udbygges i etape 1, som udgør 9 erhvervsgrunde.

Priser inkl. kloaktilslutningsbidrag. Forskellen mellem de to udregnede m²-priser er om de arealer der indstillet til arkæologisk udgraves eller ej. Alle grunde befinder sig indenfor det allerede lokalplanlagte område.

Konkret viser beregningerne en kvadratmeterpris på cirka 237–260 kroner inklusive kloaktilslutning, hvilket er væsentligt over det niveau, som kommunen tidligere har solgt erhvervsjord til. Uden tilslutning ligger den på 154-176 kr. pr. m²

Priser ekskl. kloaktilslutningsbidrag Forskellen mellem de to udregnede m²-priser er om de arealer der indstillet til arkæologisk udgraves eller ej. Alle grunde befinder sig indenfor det allerede lokalplanlagte område.

Til sammenligning ligger prisen på erhvervsjord i Vesthimmerlands Kommune typisk på omkring 50 kroner pr. m² eksklusive moms og uden tilslutningsbidrag– altså markant lavere. Indregnes udgifter til tilslutningsbidrag, udgør den 166 kr. pr. m² svarende til ca. 831.000 kr. eksklusive moms.

Også sammenlignet med andre byer ser beregningen for det nye erhvervsområde i Farsø dyr ud. I Hobro udbydes nye erhvervsarealer til omkring 110 kroner pr. m² uden tilslutninger. Når disse medregnes, ender den samlede på cirka 1,1 millioner kroner for en grund på 5.000 m².

Det er lagt til grund, at tilslutningsbidraget udgør ca. 83.000 kr. pr. påbegyndt 800 kvadratmeter i begge tilfælde.

Det rejser dermed spørgsmålet om, hvorvidt prisen vil gøre det attraktivt for virksomheder at vælge det nye erhvervsområde ved Svoldrupvej.

Flere tekniske forhold skal afklares
Forud for byggemodningen er der udført både geotekniske og arkæologiske undersøgelser. Disse viser, at området overordnet er egnet til byggemodning, men at der stadig er usikkerheder – blandt andet omkring jordbund, afvandings- og grundvandsforhold samt kulturhistoriske forhold.

En mindre del af området kræver arkæologisk udgravning, hvilket også påvirker den samlede økonomi.

Trafikvej blev vurderet – men frarådes
Som en del af arbejdet har kommunen også undersøgt en mulig vejforbindelse mellem Røjbækvej og Fabriksvej for at aflaste trafikken i hovedgaden.

Trafikmodellen viser, at en sådan vej kan reducere trafikken på Søndergade med knap 9 %, men samtidig vil give markant øget trafik på især Fabriksvej – op mod 70 %.

Samtidig vil etableringen kræve omfattende ændringer, herunder flytning af den eksisterende hal tilhørende genbrugspladsen, hvilket alene er vurderet til 16,8 millioner kroner.

På den baggrund anbefaler administrationen, at vejen ikke realiseres.

Politisk beslutning venter
Næste skridt er en politisk stillingtagen til, om området ved Svoldrupvej skal udvikles til erhvervsgrunde, og hvor mange grunde der i givet fald skal etableres.

Samtidig skal der tages stilling til, om projektet er økonomisk realistisk i forhold til den forventede salgspris på grundene – eller om der skal kigges på andre mulige arealer.

For en by, der i flere år har manglet ledige erhvervsarealer, bliver beslutningen afgørende for den fremtidige erhvervsudvikling i området.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.