Farsø får to REMA 1000-butikker

FARSØ: Det er nu officielt meldt ud, at REMA 1000 i det nye år åbner endnu en butik i byen.  

Det betyder, at der fremover vil være to REMA 1000-butikker at handle i. Den nuværende i Farsø Rådhuscenter og den anden – og nye butik på Holmevej 3, i bygningen hvor Aldi hidtil har holdt til.    

De to butikker skal drives i fællesskab af købmændene Frank Halvorsen og Daniel Ingemann. Nuværende købmand i REMA 1000 i Farsø, Niels Jørgen Markussen, rykker til Løgstør, hvor han skal være købmand i en ny REMA 1000.

Regionschef Mikael Rosendal Sørensen glæder sig over at kunne være med til at åbne en ny butik i Farsø med to købmænd:

-Jeg glæder mig meget over, at vi nu kan åbne endnu en REMA 1000 i Farsø og integrere den med den allerede eksisterende og med to dygtige købmænd i spidsen. Jeg ved, at Frank og Daniel glæder sig meget til at møde kunderne og til at blive en central del af lokalsamfundet, siger Mikael Rosendal Sørensen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke en konkret åbningsdato på REMA 1000 butik nr. 2 i Farsø – men forventningen er, at butikken åbner i løbet af 2024.

Læs mere i Farsø Avis på onsdag om Rema 1000’s planer for Farsø samt præsentation af de 2 nye købmænd 

LÆS OGSÅ:
Skal der være en eller to Rema 1000 butikker i Farsø ?
Konkurrencestyrelsen griber ikke ind i Farsø
Rema 1000 har endnu ikke kigget på Farsø

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: