Rema 1000 har endnu ikke kigget på Farsø

FARSØ: Den 9. december sidste år, meldte Rema 1000 ud, ovenpå meddelelsen om at Aldi kæden ville trække sig ud af Danmark, at man ville byde ind på størstedelen af butikkerne.

På landsplan har Rema 1000 købt 114 Aldi-butikker, hvoraf de selv forventer at åbne Rema 1000 butikker i 60-80 af lokationerne.

På listen over de 114 Aldi-butikker figurerer også Aldi butikken på Holmevej i Farsø.

Det har naturligvis haft Farsø Handelsstandsforenings interesse.

På den baggrund har handelsstandsforeningen, Centerforeningen i Farsø Rådhuscenter og Vesthimmerlands Kommune været i forbindelse med Rema 1000’s hovedkontor. I sidste uge satte man sig overfor hinanden i Farsø.

Her lød svaret fra Rema 1000, at man forsat venter godkendelse fra konkurrencestyrelsen omkring købet af Aldi-butikkerne, og man derfor endnu ikke har forholdt sig til de enkelte byer.

I Farsø er det sådan, at Rema 1000 indtil udgangen af 2027 sidder til leje i et 15-årigt lejemål hos Escot Erhvervsejendomme, som ejer og opførte udvidelsen af Rema 1000 i 2012 i tilknytning til Farsø Rådhuscenter.

Svaret fra Rema 1000 er derfor naturligt nok, at man endnu ikke har kigget på Farsø.

Formand for Farsø Handelsstandsforening, Rasmus Dige fortæller, at man har haft et rigtig godt møde i Farsø, og at man har den forventning at Rema butikken bliver på den lokation den har i dag.

På mødet blev der også drøftet hvem der kan have interesse i anvendelse af Aldi bygningen på Holmevej.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.