EU– midler til udviklingsprojekt i Holme

HOLME: EU’s Fond for Retfærdig Omstilling støtter Vesthimmmerlands Biogas og ejer BioCirc med 33. mio. kr. til opbygningen af et såkaldt HTL-testanlæg.

Vesthimmerlands Biogas skal i samarbejde med Circlia Nordic udvikle HTL-testanlægget (Hydro Thermal Liquefaction).

Her vil man udvinde olie af det restprodukt, som er til overs, når man har udvundet biogas af organisk affald.

Processen kaldes også brun bioraffinering. Den efterligner naturens måde at producere olie på. Processen, der i naturen tager hundredvis af år, går lynhurtig og restproduktet efter udvindingen kan anvendes af landbruget som gødning.

Udnyttelse af biomasse bliver dermed optimeret yderligere.  

– Det betyder meget for os at kunne bidrage til fastholdelsen af et stærkt landbrug i Vesthimmerland Kommune samtidig med, at vi sikrer yderligere reduktion af selvsamme landbrugs CO2 udledning. Med projektet vil vi være i stand til at trække både mere energi ud i form af grønt brændstof og biogent CO2 samt sikre flydende grøn gødning, der medfører lavere kvælstofudledning, fortæller Bertel Maigaard, adm. direktør i BioCirc, til mediet Effektiv Landbrug.

– De 33 millioner kroner er enormt vigtige, for den her teknologi er helt ny og derfor skal der satses lidt for at nå i mål med den grønne omstilling, lyder det videre fra Bertel Maigaard.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.