VESTHIMMERLAND: Forleden var elevrådsrepræsentanter fra Vesthimmerlands skoler og friskoler samlet for at give deres input til Vesthimmerlands Kommunes nye Børne- og Ungepolitik, som skal gælde fra 2027.
Eleverne pegede blandt andet på vigtigheden af fællesskaber, gode voksne og stærke relationer.
Ét budskab gik særligt igen: – Ingen skal opleve mobning – hverken fysisk eller digitalt.
Dagen bød også på gruppearbejde og dialog på tværs af skoler og klassetrin
De indsamlede input indgår nu i det videre arbejde med politikken, som forventes behandlet i Byrådet i slutningen af 2026.
