Dialogmøde om ladestandere

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet en strategi for udrulning af kommunens ladeinfrastruktur ved de kommunale bygninger, hvor det er påkrævet i forhold til lovgivningen.

Yderligere er kommunen blevet kontaktet af flere interessenter, som har ønsket at der opsættes ladestandere på offentlige arealer i nærheden af dem. Der ønskes i et kommende udbud at kombinere ovenstående, for at udbrede ladeinfrastrukturen i kommunen videst muligt.

Derfor står Vesthimmerlands Kommunes afdeling for ”Trafik og Grønne områder” bag et dialogmøde her i marts måned, for at høre foreninger o.lign. om ønsker til placering af offentligt tilgængelige ladestandere.

På mødet vil der blive orienteret om kommunens arbejde med udrulning af kommunes ladeinfrastruktur til elbiler, samt starte en dialog om mulighederne for at bidrage økonomisk i ladeinfrastrukturen på offentlige arealer.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: