VESTHIMMERLAND: Klimaudvalget i Vesthimmerlands Kommune blev forleden orienteret om arbejdet med grøn omstilling af Vesthimmerlands Kommunens bilpark fra fossile biler til elbiler.
Det er en udskiftning der sker løbende i takt med at de nuværende biler løbende bliver udtjent.
I arbejdet med omstillingen har kommunens administration fokus på en række forhold og udfordringer, herunder etablering af ladeinfrastruktur, så elbilerne er i stand til at erstatte de behov i driften, som de fossile biler varetager i dag.
Der er nedsat en kommunal arbejdsgruppe med medarbejdere fra Kommunikation og Projekter, Budget og Regnskab, Indkøb, Pleje- og Seniorservice, Hjemme- og Sygepleje Aalestrup, Plejecenter Højgården, Park og Vej samt Trafik og Grønne Områder, til at lave en plan for den kommunale ladestruktur.
/cf