VESTER HORNUM/FARSØ: Allerede i 2020 blev der frigivet midler til projektering af en ny cykelsti langs Hornumvej
fra rundkørslen ved Hornumbro til Torupvej ved Farsø, hvor den kobles på det eksisterende cykelstiforløb fra Torupvej til Farsø by.
-Detailprojekteringen, forarbejde og udarbejdelse af udbudsmateriale til cykelstien er gået i gang, fortæller afdelingschef Kent Kås Vestergård fra Drift og Anlæg i Vesthimmerlands Kommune.
Det forventes, at anlæggelsen af cykelstien kommer til at foregå i perioden fra juni til oktober i år.
Længen på cykelstien bliver på 4,7 km og vil komme til at koste i omegnen af 6. mio. kr.