De åbner dørene til arbejdsmarkedet – nu bliver de hyldet til Vesthimmerlands mentorkonference

VESTHIMMERLAND: Bag vejen til arbejdsmarkedet står ofte en virksomhed eller mentor, der har åbnet døren. Den indsats skal igen anerkendes ved den årlige mentorkonference.

Småjobs kan blive første skridt mod fast arbejde
Nogle gange kan vejen til arbejdsmarkedet begynde med et ”småjob” på ganske få timer eller en hjælpende hånd fra en mentor, der ser ens potentiale og hjælper med at skabe troen på, at den rette arbejdsplads er derude.

Tre priser sætter fokus på den gode indsats
I hele Vesthimmerlands Kommune er der virksomheder og mentorer, som er med til at hjælpe mennesker i job, så de kan blive en del af et arbejdsfællesskab. De bliver igen hyldet, når den årlige mentorkonference afholdes på HimmerLand  i Gatten i slutningen af  november.

Som en del af konferencen uddeles priserne årets mentor, årets virksomhed og årets frivillige mentor. De nominerede er udvalgt blandt en lang række indstillede, som kommer fra hele Vesthimmerlands Kommune.

Socialt ansvar gavner både mennesker og virksomheder
– Vi har brug for alle de ressourcer, vi har i Vesthimmerland. Mentorerne gør en kæmpe forskel. De ser muligheder i det enkelte menneske og hjælper med at skabe troen og rammerne for, at man har noget at bidrage med. Nogle gange er et ”småjob” på få timer det første skridt mod en varig plads på arbejdsmarkedet, udtaler Jimmy Støttrup (V), formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

– Når virksomheder åbner dørene og stiller mentorer til rådighed, tager de et konkret socialt ansvar. Det er social bæredygtighed i praksis og en investering i både mennesker og den arbejdskraft, vi får brug for nu og i fremtiden. Sammen med Virksomhedsservice og Jobcenter skal vi skabe endnu flere muligheder for, at alle kan bidrage med det, de kan, lyder det fra Jimmy Støttrup.

En aften med fokus på muligheder
Til konferencen samles virksomheder, frivillige og virksomhedsmentorer således til en aften med fokus på, hvordan mentorarbejde, småjobs og virksomhedernes sociale ansvar går hånd i hånd med ambitionen om at skabe en stærk og inkluderende arbejdsstyrke i Vesthimmerland.

Biker-Jens deler sine erfaringer som mentor
Foruden prisuddelinger vil der også være oplæg med flere perspektiver på indgangen til arbejdsmarkedet. Heriblandt fortæller Jens Romundstad (også kendt som ”Biker-Jens”) om sine erfaringer som mentor.

FAKTA:
De nominerede i 2026 er følgende:

Årets mentor
Dirk Huisfeldt, Treco
Karina Rye Pedersen, Topmark Trading
Steffen Jeppesen, Farsø Pavacenter

Årets virksomhed
Renewtech
Stubberup El
Treco

Årets frivillige mentor
Carsten Haugaard
Sonja Radeke Spalding
Alice Larche

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.