HVALPSUND: En opgørelse fremlagt på seneste møde i bestyrelsen for Hvalpsund-Sundsøre Færgeri viser, at Corona krisen også har kostet Færgen Mary på indtjeningen.
Har kostet kr. 273.000 indtil videre
Færgen har været i drift under hele Corona perioden, men færre har benyttet overfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre, hvilket viser at der mistet kr. 273.000 i marts og april.
Samtidig stiger omkostningerne for færgedriften, de ikke, bortsæt fra knallerter og motorcykler har reguleret taksterne siden 2012. Taksterne er, bortset fra knallerter/motorcykler, ikke reguleret siden 2012 og i takt med at omkostningerne stiger er der behov for en forøgelse af indtægterne, for at opretholde en økonomisk balance
Lægger op til takststigning fra 2021
Dermed lægger bestyrelsen både op til en regulering af taksterne for køretøjer og en stigning i det driftsbidrag som Vesthimmerlands Kommune og Skive Kommune bidrager med – dog først fra 2021.
For en almindelig personbil stiger en enkeltbillet fra 65 til 70 kroner, mens en returbillet stiger fra 110 til 120 kroner. For større køretøjer ligger stigningerne på mellem 4,6 og 6,3 procent. Gående og cyklende passagerer vil ikke opleve billetstigning. Rabatkort foreslås reguleret til 850 kr. (Værdi 1.400 kr.), således at værdien fortsat modsvarer 20 enkeltture med et køretøj under 5 meter.
De stigende takster forventes at give en mérindtægt på kr. 250.000 årligt.
.. og udligning af kommunalt mellemværende
Desuden viser regnskabet for 2019, at der er et væsentligt mellemværende med Vesthimmerlands Kommune. Dette mellemværende vil stige yderligere i 2020. For at nedbringe mellemværendet anbefales det desuden t hver af de to ejer-kommuner yder et ekstraordinært tilskud på hver 500.000 kr. i 2021.
Begge dele skal godkendes og budgetters i byrådene i Vesthimmerlands og Skive kommune før de kan træde i kraft.
