Ca. 250 mødte frem til borgermøde om flere møller og solceller i Svoldrup Kær

FARSØ: Her til aften, havde firmaet Wind Estate inviteret til borgermøde, vedrørende deres projekt omkring opsætning af seks vindmøller og etablering af et område med solceller i Holme. Projektet er lige nu ude i 8 ugers høring blandt borgerne.

Til borgermødet havde Wind Estate inviteret alle borgere indenfor 12,8 km fra nærmeste vindmølle. Et sted mellem 250 og 275 borgere havde taget imod invitationen og mødte op i Dr. Ingrid Hallerne i Farsø.

For et år siden afholdt Wind Estate et lignende møde i forbindelse med en fordebat for projektet. Her var ca. 100 borgere mødt frem. Fordebatten stødte ikke på væsentlige hindringer og derfor har Wind Estate siden arbejdet videre med projektet og miljøvurderinger.

Det var en fremlæggelse af projekt og påvirkninger fra anlægget fra firmaet Plan Plus. Der var især fokus på visualiseringer, støj, skyggekast og genskin. Herefter fulgte information fra Energistyrelsen om hvordan man søger erstatning for værditab og VE-bonus.     

Planlægger Mio Schrøder fra Plan Plus kunne fortælle, at projektet allerede har været ude for at lave købsoptioner for 11 ejendomme, som skal nedrives for at projektet kan realiseres, da de vil være for tæt beliggende på det nye vindmølleområde med 6 vindmøller i 185 meters højde. Desuden er der lavet optionslejeaftaler for 30 år m.h.t. jord, hvor de 70 ha. solceller ønskes opstillet. Desuden skal en vindmølle nær Haubro nedtages.

Med andre ord havde en del i salen allerede haft besøg af Wind Estates planlæggere og var vidende om projekts omfang.      

Fra salen var der spørgsmål om synlighed og reflektioner        

Plan Plus kunne fortælle, at nærmeste mølle ligger 1,7 km. fra Røjbækvej i Farsø. Solcelleanlægget vil få en 5 meter bred randbeplantning i op til 4 meters højde, som vil være vokset til i løbet af nogle år(5-10 år). Desuden etableres der nogle step-up transformere og opsættes lynafledere.          

Der må max. være skyggekast fra møllerne 10 timer om året. Det betyder, at den yderste mølle ved Torsholmvej vil være standset i perioder for at kunne overholde dette.

Randbeplantning omkring solcelleanlægget vil dæmpe og skjule refleksionsgener. Desuden vil solcellerne være antifleksbehandlede. I øvrigt lød det fra Plan Plus’ planlægger Mio Schrøder, at der vil være begrænset indkig til anlægget. Vindmøllerne vil være det man kan se.

Fra salen lød der også spørgsmål om forurenende afvaskning fra solcellerne. Her lød svaret, panelerne har ikke nogen udvaskning.

Til Wind Estate lød spørgsmålet om dette projekt skal gennemføres for, at en anden ansøgning som Wind Estate netop har indsendt på udskiftning af de nuværende 6 Svoldrup vindmøller til nye og højere møller, samt 3-5 yderligere møller og yderligere 170 ha solceller i Svoldrup Kær og reservation af areal til Power to X anlæg. Svaret var nej.                         

Der blev også stillet spørgsmål til ejerskab og beskatning. Wind Estate ejes af en britisk kapitalfond og firmaet danske hovedkvarter ligger i Randers, altså tilfalder skatteindtægterne til Randers. Der forventes ikke at tilgå Vesthimmerlands kommune ekstra arbejdspladser i forbindelse med projektet.   

Der blev også spurgt til om der blev ryddet op efter solcellerne efter 30 år. Ja, lød svaret.        

Som tidligere nævnt er projektet lige nu i høring, da det også kræver en ændring af lokalplanen for området samt et kommuneplantillæg.

Opfordringen lød, at indsende høringsvar til Vesthimmerlands Kommune inden den 27. juni. Alle høringssvar vil blive offentliggjort og ikke mindst være til politisk behandling. Altså er projektet fra Wind Estate langt fra afgjort. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.