VESTHIMMERLAND: Torsdag og fredag i denne uge sidder Byrådspolitikerne i Vesthimmerlands Kommune i budgetforhandlinger om kommunens budget 2026.
På Byrådsrådsmødet i sidste uge tog Byrådet et kig på Økonomiudvalgets forslag til Vesthimmerlands Kommunes budget 2026.
Fra borgmester Per Bach Laursen (V) lød det indledningsvis: -Vi har et godt udgangspunkt, selvom vi ikke har lavet råderumsbesparelser. Jeg tror også jeg kan hilse fra hoved MED-udvalget at de er ganske godt tilfredse med, at vi for andet år i træk ikke har lavet råderumspuljer, for det stresser vores medarbejdere.
SF
Her efter var David Ratkjen (SF) den første til at tage ordet omkring ønsker til budgetforhandlingerne.
Jeg tror, når vi kigger på tværs af partierne, så budgetprocessen et af de tidspunkter man som politiker ser frem til, fordi det netop er ved budgetforhandlingerne at vi som partier får mulighed for at sætte vores aftryk og præsentere vores holdninger og visioner for Vesthimmerland. Det er der vi viser hvem vi er og hvad vi står for gennem konkrete forslag. SF går ikke ind til forhandlingerne med flest budgetønsker, men med de bedste. Vi har tre ønsker til budgetet:
3 måneders vederlagsfri fysioterapi for kvinder med graviditets- og fødselsgener, så kvinder i Vesthimmerland ikke står alene når de har født. Hvis Byrådet er med på dette er vi den første kommune i landet der tilbyder dette. Vi tror på at det vil være med til at gøre Vesthimmerland en mere attraktiv kommune for børnefamilier. Herudover ønsker vi at dagplejen skal ligestilles med vuggestuerne m.h.t. normering.
Som er et grønt parti, har ambitioner om flere solceller på tagene og flowbatterier, så vi kan spare energi når strømmen er dyr, men også lagre strøm til særligt sårbare institutioner.
De Konservative
Herefter tog Henrik Dalgaard fra De Konservative ordet:
Vi har et stærkt udgangspunkt i forhold til budgetforhandlingerne. Selvom det er valgår, skal vi også holde rebet lidt stramt. Vi har taget nogle svære beslutninger gennem tiden bl.a. omkring struktur. Og lad nu ikke det det rende, fordi vi har et valg, for vi skal også drive en god kommune i årene fremover. Så selvom vi bliver hjulpet i forhold til vanskeligt stillede kommuner, så er det ikke meningen at det skal flyde med mælk og honning. Vi skal prioritere de gode ting, også i respekt for det nye Byråd. Det kan jo være at halvdelen af os ikke er her mere i det nye Byråd, så derfor er det også vigtigt for de nye at have et grundlag at drive politik på.
Vi skal indfri feriepengene, så har vi 3 mio. kr. mere i driften vi kan kigge på. Vi vil også gerne have bufferpuljen med igen. Vi kører budgettet stramt, og derfor er det også vigtigt, at når der kommer nogle ”krusninger på vejen”, at vi kan gøre noget ved det.
Vi glæder os til at diskutere alle de gode ting fra partierne.
Socialdemokratiet
Fra Asger Andersen lød det: Vi har et stærkt udgangspunkt for at lave budget fordi vi har en stærk regering der vil sende nogle penge ud til velfærd i Danmark. Et budget på 3,2 mia hvor vi selv kan levere 2,1 i skatteindtægter. Så det vil sige at andre fællesskaber i Danmark vil hjælpe os med 1,1 mia. De 84 mio vi søgte og så fik vi 20 er udtryk for at vi på en lang række punkter mangler 30 mio. For i kraft af vores befolkningssammensætning bliver vi underkompenseret. Men der er en ny udligningsreform på vej. Når vi bliver 40% flere +80 årige de næste 10 år, så vil der komme en række velfærdsomkostninger
Når vi i vores budget 2026 har 16 mio. kr. at gøre godt med og 9 mio. kr i en buffer, så vil jeg diskutere om vi i virkeligheden ikke har 25 mio. at forhandle om?. Det er fair nok, at vi kan bruge halvdelen af dem til at indfri nogle feriepengeforpligtelser, men vil vi stadig have en anstændig driftsbuffer i kassen. Vi i Socialdemokratiet synes pengene skal bruges på velfærd der hvor der er allermest brug for dem.
Vi bør også kigge på trafiksikkerhed. Vi stiller også et forslag om et seniorfritidspas for dem der har behovet for det. Vi ønsker også at gøre noget i forhold til inklusion.
Vi har skåret 50 plejehjempladser ned midlertidigt, fordi de ældre hellere vi være hjemme og blive taget sig af deres pårørende. Derfor foreslår vi et aflastningshotel.
Vi skal også have mere fokus på handelslivet i landdistrikterne. Der er ti butikker i landdistrikterne, som vi har talt med. Vi ønsker at lave en markedsførings – og eventparaply indenfor det der tilladt kommunalt. Det ser vi som en positiv sidestilling med kommunens handelsstandsforeninger.
Det sidste er juniormesterlære. Det er blevet fremhævet. Vi vil have udstyr til EUD 8 og 9 undervisning.
Venstre
På vegne af Venstre lød det fra Kurt Friis:
Jeg håber også vi kan få et fælles fodslaw til budgetforhandlingerne. Jeg har ikke hørt noget der falder helt udenfor og som vi slet ikke vil kigge på.
I Venstre vil vi ikke sætte de store anlægsprogrammer i gang. Vi har jo stort set båndlagt vores anlægsbudget for 2026. Indfrielse af lån kan give et råderum på 3 mio.
Den nye regel omkring solceller på de offentlige bygninger, er der også andre der har nævnt. Vi skal udnytte de muligheder der er på kommunale bygninger især hvis der er lidt økonomi i det.
Vi har kig på cykelstier. Det kniber lidt med at få dem gennemført. Jeg tror vi er 25 år ude i tiden, hvis vi skal få gennemført dem der er ønsker om.
Vores hovedgader og vores bymidter trænger absolut til en hjælpende hånd. Så hvis vi også kan gøre noget der.
Jeg håber på en god debat til vores budget.
Liberal Alliance
Fra Lars Rem Liberal Alliance lød det:
-Jeg havde en ide om jobopslag på vores hjemmeside omkring småjobs, fritidsjobs og sæsonarbejde. Jeg er i mellemtiden blevet ringet op, at vi ikke behøver gå til budget med noget der koster kr. 50.000.
Det vil sige jeg har det bedste forslag til næste års budget – nemlig ingenting!.
Jeg synes vi har meget i gang og meget der står for. Så jeg synes vi skal have en periode hvor vi i første omgang vedligeholder det vi har. Der er en del der kan trænge til en kærlig hånd.
Danmarksdemokraterne
Fra Liselotte Lynge Jensen lød det:
-Vi hæfter os også ved at vi ikke har råderumsbesparelser, det giver ro.
Vi har et budgetønske og det kom faktisk ikke med i mappen, kun i sagsbehandlingen.
Det er en tryghedsknap for de ældre, så man ikke skal være utryg i sit eget hjem.
Vi er glade for SF’s forslag om solceller på tagene. Der er kommet nyt omkring selskabsdannelser, så lad os håbe der kommer noget ud af det.
Budgetforhandlinger starter i morgen torsdag
Borgmester Per Bach Laursen sluttede indledningen til budgetforhandlingerne af med at sige:
Nu oversender vi til 1. behandling. Vi har et prioriteringsseminar torsdag-fredag. Det er nok der, at vi kan få enderne til at nå sammen. Og så kommer vi til 2 behandlingen her i byrådssalen den 9. oktober. Ændringsforslag til budgettet skal være byrådssekretariatet i hænde senest den 29. september
/cf
