Byrådet indkaldt ekstraordinært

VESTHIMMERLAND: Den 9.oktober præsenterede Regeringen et konkret udspil til etablering af 32 energiparker i Danmark.

Siden præsentationen er der udsendt et høringsbrev, hvor bl.a. kommunerne er inviteret til at afgive høringssvar om udspillets indhold. Høringsfristen er 14. november, hvorfor kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet er indkaldt ekstraordinært for at godkende høringssvaret som kommunes administration har udarbejdet.

I høringssvaret er der stor forundring over at der ingen nordjyske arealer er medtaget i den foreløbige udpegning og begrundelsen herfor, vurderes at være, at der ikke er kapacitet i el-nettet til nordjyske anlæg.

Regeringen har samtidigt udmeldt en frist for, at kommuner og projektudviklere igen kan indmelde arealer til udpegning som energiparker. Fristen herfor er 4. december. Denne indmelding gælder ikke en runde 2, men gælder den samme indmeldingsrunde som tidligere og vedrører således de udpegninger, som ligger i regeringsudspillet.

Som en del af grundlaget for at afgive høringssvar samt indmelding den 4. december, har kommunen afholdt dialogmøder med de relevante ansøgere i Vesthimmerland. Disse møder er afholdt henholdsvis 30. oktober og 6. november.

På den baggrund tager Byrådet nu konkret stilling til, hvilke projektarealer/projekter der ønskes realiseret i Vesthimmerlands Kommune.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.