Borgere ikke tilfredse med beslutning om linjeføring for cykelsti mellem Vester Hornum og Hornum

VESTER HORNUM: Alle er enige om, at en sikker skolevej er meget vigtig, men det skal også være den rigtige.

Derfor har Vester Hornum Borgerforening sendt et brev til Vesthimmerlands Kommune, som i sidste uge endte i Økonomiudvalget.

Borgerforeningen mener, at man rammer helt forbi for at spare kr. 800.000, ved at vælge en linjeføring langs Jordemodervej. En slet ikke naturlig vej at køre, når man skal fra Vester Hornum til Hornum, lyder det fra Borgerforeningen. Borgerforeningen ser linjeføringen langs Krogstrupvej, som er midt i byen, som den mest naturlige, bedste og mest trafiksikre.

Som beskrevet her i avisen tidligere så har Vesthimmerlands Kommune søgt om en ændring af Vejdirektoratets forslag, der ellers stemte overens med borgernes.

Økonomiudvalget har derfor nu sendt beslutningen om forløbet via Jordemodervej tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henvisning til borgerforeningens henvendelse.

Det sker med baggrund i at Vester Hornum Borgerforening har skrevet kommentarer til udvalget, lavet læserbrev (bragt i Farsø Avis 2. april 2025), kontaktet skoleleder og bestyrelse på Hornum Skole, kontaktet flere lokalpolitikere og landdistriktsrådets repræsentant.

Borgerforeningen håber Teknik- og Miljøudvalget snart ”ser lyset” og krydser fingre for at man lytter til borgerne, hvis børn trods alt er dem der primært skal anvende cykelstien til skole og fritidsaktiviteter.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.