VESTHIMMERLAND: Borup Vandværk, Gislum Vandværk, Hornum Vand, Sjøstrup Vandværk og Aars Vand har rettet henvendelse til Miljø- og Teknikudvalget i Vesthimmerlands Kommune.
Storbrugere kan koble sig af almen vandforsyning
I forbindelse med arbejdet for at etablere et fælles vandsamarbejde for vandværkerne i Vesthimmerlands Kommune, er der hos flere af vandværkerne opstået en generel bekymring over den nuværende mulighed i vandforsyningsplanen for, at storforbrugere kan få en tilladelse til at frakoble sin ejendom og etablere en supplerende vandforsyning.
Der er givet tilladelse til etablering af egen forsyning i 5 tilfælde på nuværende tidspunkt, og man frygter at flere med et behov for over 3.000 m3 produktionsvand årligt (storforbrugere) vil indvinde fra egen boring, da det ellers vil blive for dyrt.
Vandværker ser problemer
Bekymringen er opstået, da vandsamarbejdets formål er at sikre den nødvendige grundvandsbeskyttelse af grundvandsressourcen gennem et hævet driftsbidrag på forventeligt 1 kr./m3, for at finansiere de grundvandsbeskyttende tiltag. Det forhøjede driftsbidrag frygtes potentielt at kunne øge interessen for frakobling.
Vandværkerne påpeger følgende problemer.
Delvis frakobling kan udgøre en risiko for vandkvaliteten i vandværkets ledningsnet. Vand fra vandværket og vand fra egen boring skal holdes i adskilte rørsystemer, men i tilfælde af en fejlkobling kan der ske tilbagestrømning af vand uden drikkevandskvalitet ud på vandværkets ledningsnet og dermed en forurening af drikkevand.
Installationerne skal overholde DS/EN 1717 & Rørcenteranvisning. Kommunen skal sikre, at dette overholdes, hvilket dog i praksis er meget vanskeligt.
Vandværkets ledningsnet er dimensioneret til det aktuelle vandforbrug. Hvis vandforbruget reduceres, vil omsætningen af vandet i ledningerne også blive reduceret. Det kan medføre, at vandet bliver “gammelt”, og dermed kan der opstå kvalitetsproblemer.
Vandbehandlingsanlægget er også dimensioneret til det aktuelle vandforbrug, og med et reduceret vandforbrug kan anlægget blive dyrt i drift, hvilket potentielt kan nødvendiggøre en ombygning.
Vandværkets faste udgifter vil ikke blive reduceret tilsvarende reduktionen af vandforbruget. Det bliver derfor dyrere for de resterende forbrugere, som skal overtage en større andel af udgifterne
Vandværker meget forskellige
Der er stor forskel på de almene vandværker i Vesthimmerlands Kommune i forhold til indvundne vandmængde og fordeling af forbrugere, og dermed også stor forskel på, hvor kraftigt de vil blive påvirket af en eventuel frakobling af en storforbruger. Der er nogle vandværker, som ikke har enkelte storforbrugere eller hvor den samlede indvundne vandmængde er så stor, at en enkelt landbrugsejendom ikke gør nogen væsentlig forskel.
Omvendt er der også nogle af de mindre vandværker, som har 1-2 store forbrugere, typisk landbrug, som aftager hovedparten af det leverede vand. Som eksempler kan nævnes Gl. Blære Vandværk, hvor en enkelt forbruger aftager 80% af deres produktion, og Hvorvarp vandværk hvor 2 forbrugere aftager 64% af produktionen.
Kan true kommende vandsamarbejde
Såfremt der fortsat som udgangspunkt skal være mulighed for at frakoble produktionsvand fra alment vandværk og ikke bare undtagelsesvist, kan det få indflydelse på vandværkernes tilslutning til det kommende vandsamarbejde. De vandværker, der på grund af frygt for frakobling, ikke ønsker at være en del af det kommende vandsamarbejde vil i tilfælde af kvalitetsproblemer være dårligere stillet, da der i dette tilfælde skal betales et markant højere tilslutningsbidrag.
Sidst behandlet i 2016
Teknik- og Miljøudvalget har tidligere behandlet dette emne(i 2016) hvor der generelt skal gives tilladelse til delvis frakobling i disse sager.
Under behandling af emnet i 2016 kom der kommentarer fra en berørt lodsejer. Han påpegede, at vand fra vandværket er væsentligt dyrere end vand indvundet fra egen boring. Han vurderede konkret, at han ville opnå en årlig besparelse på over 100.000 kr. på hans bedrift. Han mente heller ikke, at det var hans ansvar, at de øvrige forbrugere hos vandværket kunne få billigere vand.
Nu ønsker de førnævnte vandværker dog denne praksis taget op til fornyet overvejelse.
Klagesager taler imod en ændring
Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid tidligere udgivet en erfaringsopsamling fra en række sager om supplerende vandforsyning. De udtalte i den forbindelse: Det ligger inden for rammerne af en kommunes opgaver at tilstræbe, at ejendommene i kommunen skal forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg. I tilfælde, hvor ejendommen allerede er tilsluttet et alment vandforsyningsanlæg, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at der tilkommer kommunen en bred margen for skønnet over, om der skal meddeles tilladelse til vandindvinding fra ejendommens brønd.
Natur- og Miljøklagenævnet har desuden bemærket at vandforsyningsloven ikke indeholder bestemmelser, der tillægger vandværker en forsyningsret i de områder, der i vandforsyningsplanen er udlagt som forsyningsområde for almene vandværker. For så vidt angår levering af vand til erhvervskunder, må en vandforsyning være opmærksom på, at vandleverancer til disse kunder kan ophøre eller blive stærkt reducerede, som følge af lukning eller omlægning af produktionsprocesser.
Efter nævnets opfattelse taler bl.a. ressourcemæssige hensyn i almindelighed for, at ubehandlet grundvand, herunder grundvand, som ikke har drikkevandskvalitet, anvendes til formål, hvortil der ikke er lovmæssige krav til vandkvaliteten. Nævnet finder derfor, at vandforsyningsplanlægningen i så vid udstrækning som muligt bør åbne mulighed for, at erhvervsvirksomheder i det åbne land, herunder landbrug, kan anvende vand fra egen boring til produktionsformål, således at vand af drikkevandskvalitet reserveres til de relevante formål.
Nuværende praksis fortsætter
På den baggrund besluttede Teknik- og Miljøudvalget på sit seneste møde, at den nuværende praksis skal fortsætte.
/cf