test

Aftale om kommunalt budget 2019 indgået

VESTHIMMERLAND: Bag budget-aftalen for 2019, der er indgået her fredag eftermiddag, er 20 byrådsmedlemmer, der er repræsenteret ved partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og VestHimmerlandsListen.

I budgettet er der fastlagt et anlægsniveau på 92 millioner kroner, ligesom serviceniveauet fastholdes med få reduktioner og enkelte udvidelser. Mulighederne for en realisering af Svømmecenter Vesthimmerland i Aars er også værd at fremhæve. 

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V) siger: 

– Vi har først og fremmest fået lavet et godt og solidt budget, som giver mulighed for at opretholde vores serviceniveau. Dermed fortsætter vi stilen fra de seneste års budget-aftaler. En stil, som også byder på et stærkt anlægsprogram til glæde for hele Vesthimmerland, siger Per Bach Laursen og fortsætter: 

– Et anlægsbudget, hvor vi fastholder mulighederne for en realisering af Svømmecenter Vesthimmerland i Aars, en igangsætning af renoveringen af Aalestrup Skole, indretning af SFO i det gamle posthus i Farsø, ligesom der i Løgstør er afsat midler til en renovering af Kongekajen og en istandsættelse af ophaler beddingen, siger Per Bach Laursen og slutter: 

 – At 20 byrådsmedlemmer står bag vores budget til næste år er stærkt og vidner om en god forhandling, selvom jeg gerne havde set Det Konservative Folkeparti som en del af aftalen. De var med længe under forhandlingerne om driften, men et par elementer gjorde, at budgettet desværre blev uden deres deltagelse.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: