Ændret cykelstiforløb afvist af Vejdirektoratet

VESTER HORNUM/HORNUM: I 2024 indsendte Vesthimmerlands Kommune en cykelpuljeansøgning til Vejdirektoratet med henblik på at opnå tilskud på 50% til etableringen af en dobbeltrettet sti langs Krogstrupvej og Hornumvej/Hvalpsundvej mellem Vester Hornum og Hornum.

Kommunens Teknik og Miljøudvalg ønskede dog at se på øvrige løsninger, og blev i starten af december præsenteret for tre alternativer. Udvalget valgte Alternativ 3: En 2 minus 1 vej langs Jordmodervej og dobbeltrettet sti langs Hornumvej/Hvalpsundvej fra Jordmodervej til Hornum.

Dette betød, at der skulle ansøges om en projektændring hos Vejdirektoratet. Denne blev indsendt den 15. januar og en måned senere kom der afslag fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet kom med følgende begrundelse:

“For at Vejdirektoratet kan godkende en projektændring, skal den vurderede effekt af det ændrede projekt være på samme niveau som for det oprindelige projekt. I tilfælde hvor der er tale om en projektændring, der vurderes at reducere projektets effekt, forudsætter en godkendelse, at der samtidigt sker en reduktion i budgettet (og dermed et tilsvarende reduceret tilskud) af samme omfang. Vejdirektoratet har vurderet, at en omlægning til ca. 550 m 2 minus 1 vej er en markant forringelse af projektet, og at reduktionen i budgettet ikke modsvarer forringelsen af projektet.” 

Det skal også nævnes, at Borgerforeningen i Vester Hornum ligesom Vejdirektoratet ikke kan tilslutte sig projektændringen via Jordmodervej.

Her ses det forløb som Vejdirektoratet og Borgerforeningen i Vester Hornum foretrækker.

Det oprindelige anlægsoverslag for løsningen med dobbeltrettet sti langs Krogstrupvej og Hornumvej/Hvalpsundvej er anslået til at koste 14,5 mio. kr., mens den indsendte ansøgning om projektændring med 2 minus 1 vej langs Jordmodervej og dobbeltrettet sti fra Jordemodervej til Hornum langs Hornumvej/Hvalpsundvej har et anlægsoverslag på 13,7 mio. kr, som forventes at kunne blive nedbragt til 12,9 mio. kr.   

Det betyder at Teknik- og Miljøudvalget nu skal tage stilling hvad man gør.  

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.