VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune ligger under landsgennemsnittet, når det gælder omgørelser af afgørelser på socialområdet. Alligevel peger kommunens egen gennemgang på udfordringer med blandt andet midlertidige botilbud og hjælpemidler. Kommunen har allerede ændret arbejdsgange på flere områder.
Når borgere klager over kommunens afgørelser på socialområdet, får nogle medhold hos Ankestyrelsen. Det viser den seneste ankestatistik for 2025, som Vesthimmerlands Kommune har gennemgået.
En afgørelse bliver regnet som omgjort, hvis Ankestyrelsen enten ændrer afgørelsen eller sender sagen tilbage til kommunen, som så skal behandle den igen.
På børnehandicapområdet blev tre af otte klagesager omgjort. Det giver en omgørelsesprocent på 38 procent mod et landsgennemsnit på 58,6 procent.
Også på det samlede socialområde ligger kommunen under landsgennemsnittet. Kommunens egen vurdering er dog, at en omgørelsesprocent på 42 procent fortsat er høj.
Fire ud af fem sager om botilbud sendt tilbage
Et af de områder, der skiller sig ud, er sager om midlertidige botilbud. Her blev fire ud af fem sager sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.
To af sagerne handlede om beregningen af borgernes egenbetaling. Reglerne betyder, at kommunen skal sammenholde betalingen med huslejen for en sammenlignelig lejebolig i nærområdet. Egenbetalingen må ikke fastsættes højere end det beløb, reglerne tillader.
Ifølge kommunens gennemgang var denne kontrol ikke blevet foretaget korrekt i de to sager.
Kommunen oplyser, at der er taget hånd om de konkrete sager, og at både beregningsskabelonen for egenbetaling og skabelonen til afgørelser er blevet opdateret. Formålet er at sikre, at kontrollen fremover indgår systematisk i sagsbehandlingen.
Kommunen har desuden afholdt faglige temadage med deltagelse af Ankestyrelsen og VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, samt en intern temadag. Initiativerne skal blandt andet styrke behandlingen af sager om midlertidige botilbud.
Mange sager om fodindlæg
Også på hjælpemiddelområdet er der udfordringer. Her blev 13 ud af 31 klagesager sendt tilbage til kommunen.
De hjemviste sager handlede primært om fodindlæg. Ifølge kommunen har Ankestyrelsens praksis på området været uklar og skiftende gennem det seneste halvandet år.
Kommunernes interesseorganisation KL har derfor taget initiativ til dialog mellem Ankestyrelsen og kommunerne for at skabe større klarhed om reglerne.
Vesthimmerlands Kommune oplyser, at sagsbehandlingen er blevet tilpasset efter den afklaring, der er opnået. Der mangler dog fortsat et mindre implementeringsarbejde på enkelte områder.
Nye regler kan give flere klager
På voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten 33 procent. Det er under landsgennemsnittet, men kommunen betegner også dette niveau som højt.
Sagerne handler næsten udelukkende om økonomisk kompensation til voksne med handicap for nødvendige merudgifter. Reglerne på området blev ændret i september 2025.
Lovændringen betyder, at kommunen skal træffe nye afgørelser i alle de berørte sager senest 1. september 2027.
Kommunen forventer, at ændringerne kan føre til flere klager i de kommende år. Det skyldes blandt andet, at nogle borgere kan få en lavere ydelse end tidligere, fordi reglerne for beregning af kompensationen er ændret.
Kommunens medarbejdere på området har deltaget i et kursus om de nye regler for at blive klædt på til opgaven.
Klager skal bruges til læring
Vesthimmerlands Kommune fremhæver, at omgørelsesprocenterne ikke giver et fuldstændigt billede af kvaliteten i kommunens sagsbehandling.
Tallene omfatter kun de sager, som bliver klaget over og realitetsbehandlet i Ankestyrelsen. De siger derfor ikke noget direkte om de mange afgørelser, der ikke bliver påklaget.
En høj omgørelsesprocent kan desuden være påvirket af, at der er tale om relativt få sager.
Kommunen oplyser, at omgjorte sager bliver gennemgået med henblik på læring og nødvendige ændringer i praksis. På børneområdet kan det eksempelvis handle om at sikre, at børn og unge bliver inddraget i sagsbehandlingen.
På Byrådets seneste møde knyttede formændene for Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget dette til orienteringen om ankestatistikken.
Vi skal tage det alvorligt
Lars Andresen (V), formand for Sundhedsudvalget, sagde: – Vi skal med den her sag tage stilling til en orientering om Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2025. Først og fremmest er det positivt, at Vesthimmerlands Kommune på både børne- og voksenhandicapområdet og det samlede socialområde ligger under landsgennemsnittet. Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at omgørelsesprocenten fortsat er høj. På det samlede socialområde er 42 procent af de påklagede afgørelser blevet omgjort. Det er vigtigt at understrege, at statistikken alene omfatter de sager, der er blevet påklaget, og altså ikke generelt kan tages til udtryk for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunen. Men når Ankestyrelsen laver en omgørelse af vores afgørelser, skal vi naturligvis tage det alvorligt i kommunen. Vi skal tage ved lære af det og bruge det til at forbedre den sagsbehandlingspraksis, vi har i vores kommune. Det fremgår også af sagen, at forvaltningen allerede har taget ved lære og har iværksat nogle konkrete forbedringer, blandt andet inden for botilbuds- og hjælpemiddelområdet. Det afgørende er, at borgerne skal have tillid til, at den sagsbehandling og praksis, der foregår i vores kommune, foregår på en ordentlig måde, og at afgørelserne er ordentlige og lovmedholdelige. Med de bemærkninger vil jeg indstille, at vi godkender orienteringen.
Barnets Lov betyder at børnene skal inddrages
Signe Nøhr (C), formand for Børne- og Familieudvalget, sagde: – Jeg vil kort orientere om børnehandicapområdet, som er inden for mit udvalgsområde. Som I kan se, har Ankestyrelsen kigget på otte afgørelser. Selvom vi har en lav omgørelsesprocent, vil vi selvfølgelig gerne have den endnu lavere. Men noget af det, som gør sig gældende på børnehandicapområdet, er, at vi har sager om tabt arbejdsfortjeneste, som er blevet omgjort. En anden udfordring for vores sagsbehandlere er, at der fra 1. januar 2024 trådte en ny lov, ”Barnets lov”, i kraft. Vores medarbejdere er stadig ved at blive kørt ind i den og har nogle gange fået forskellige meldinger fra Ankestyrelsen om, hvordan den skal tolkes. Noget af det, der har forandret området markant, er, hvordan man inddrager børn. Det giver nogle gange forskellige fortolkninger af, hvordan man skal inddrage, for man skal inddrage alle børn, uanset om de har sprog eller mulighed for at tilkendegive noget. Også spædbørn skal man inddrage. Det kan godt betyde, at man tænker, at man har inddraget barnet, men så alligevel ikke har. Så vores personale er stadig ved at lære, hvordan de skal forholde sig til ”Barnets lov”.
Byrådet tog orienteringen til efterretning.
/cf