Hele kommunens pulje går til nyt tag på Hornum Hallen

HORNUM: Hornum Hallen står foran en større renovering, når det omkring 40 år gamle tag skal skiftes ud. Hele Vesthimmerlands Kommunes pulje på to millioner kroner til større bygningsvedligeholdelsesprojekter i 2026 er nemlig prioriteret til det nye tag.

Hallen er kommunalt ejet, og det nuværende fibercementtag stammer fra opførelsen i 1986. Ved tidligere prøvetagning er der konstateret asbest i tagpladerne.

1.400 kvadratmeter tag skal skiftes
Det er omkring 1.400 kvadratmeter tagdækning, der skal udskiftes. Kommunen forventer en pris på cirka 1.430 kroner pr. kvadratmeter, hvilket giver en samlet udgift på omkring to millioner kroner.

Det svarer præcis til det beløb, der er afsat i kommunens budget for 2026 under puljen ”Bygningsvedligeholdelse – Større projekter”.

Skal sikre hallens fremtid
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har vedtaget at de to millioner kroner skal frigives til projektet.

Kommunen betegner tagudskiftningen som en naturlig vedligeholdelsesopgave på den kommunale bygningsportefølje.

Formålet er blandt andet at sikre, at kommunens bygninger fortsat kan danne ramme om aktiviteter for foreningslivet og kommunens ansatte.

Ejendomscenteret har ansvaret for projektet, mens arbejdet skal ske i tæt koordinering med brugerne af hallen.

Arbejdet ventes udbudt sidst på året
Hvis Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkender bevillingen, forventes arbejdet med det nye tag udbudt ultimo 2026.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.