3 folkeskoler modtager ekstra støtte fra staten

VESTHIMMERLAND: Sidste år besluttede Regeringen med udspillet ”Sammenhæng og balance – frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark” at afsætte puljemidler i 2024 og 2025 til mindre folkeskoler beliggende i landkommuner.

En mindre folkeskole betegnes som en skole med færre end 150 elever.

I den forbindelse har Vesthimmerlands Kommune vist interesse for at modtage midler til de tre folkeskoler i kommunen der har under 150 elever. Det drejer sig om Gedsted Skole, Vestrup Skole og 10. KlasseCenter Vesthimmerland.

Regeringens hensigt med midlerne til mindre folkeskoler i landkommuner, er at understøtte attraktive skoletilbud i de mindre lokalsamfund. Pengene skal anvendes inden for folkeskolens formål. Midlerne kan for eksempel anvendes til aktiviteter på skolen eller i undervisningssammenhæng, til indkøb af læremidler m.v. og materialer til brug i undervisningen samt til energibesparende foranstaltninger, såfremt de kan kobles til folkeskolens formål.

Vesthimmerlands Kommune er ud fra de gældende elevtal på skolerne pr. 5. september 2024 tildelt i alt 522.000 kr. heraf fratrækkes kr. 8.000 til revision.  

Pengene som kommer fra Undervisningsministeriet fordeles over 2 år, kr. 392.000 for 2024 og kr. 130.000 for 2025, men hele beløbet kan anvendes i 2025.

Gedsted Skole modtager kr. 157.576,60.  Vestrup Skole kr. 140.693,50 og 10. KlasseCenter Vesthimmerland kr. 215.729,90.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.