VESTHIMMERLAND: I hvert fald hvis det står til Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune.
Selvom Vesthimmerlands Kommune på baggrund af en ansøgning til Miljøstyrelsen i august måned fik godkendelsen til at benytte klappladsen i Risgårde Bredning til sidiment fra havnene i Hvalpsund, så tages det nu op politisk.
Limfjorden i dårlig tilstand
Det skal ses i lyset af en række undersøgelser der viser at Limfjorden er i en meget dårlig tilstand og man derfor ikke skal gøre det værre ved at bortskaffe sediment i den også.
Vil ikke udnytte klaptilladelse
Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor på sit seneste møde, at klaptilladelsen af sedimenter fra Hvalpsund Havne, ikke skal udnyttes, men i stedet skal sedimenterne tages på land og søges nyttiggjort eller deponeret på land i deponi.
Teknik- og Miljøudvalget tillader dog, at sedimenter i indsejlingen, som er tilstrømmet sand fra fjorden, fremadrettet fortsat søges klappet i Limfjorden, da det er rent.
Håber andre Limfjordskommuner følger med
Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at dens forvaltning skal udarbejde et brev til Miljøministeriet, der tilkendegiver udvalgets holdning til klapning i Limfjorden. Håbet er, at andre Limfjords kommuner også vil tage problematikken op og forbyde klapning i fjorden. Kun på den måde kan man i fællesskab være med til at forbedre Limfjordens tilstand.
Dyrt at tage sediment på land
Der er dog klart en prisforskel mellem at klappe i fjorden og deponere på land. Det er også derfor, at man hidtil har benyttet klapning. Sågar Skive Kommune har søgt om klapning i Risgårde Bredning, som dog blev afvist.
Men hvis grænseværdierne for klapning sammenlignes med grænseværdier for jord på land, så er grænseværdierne for klapning umiddelbart skrappest.
Ved nyttiggørelse på land, f.eks. til vejbygning, vil der ofte være udfordringer med sedimentets geotekniske kvalitet, problemer med afvanding og behov for konkret risikovurdering i forhold til grundvand og recipienter. Alternativt skal sedimentet i deponi.
Pris for genudlægning af rent sand (klapning/by-pass) er langt den billigste. Vælges nyttiggørelse på land så skal udgiften ganges med faktor 3 og ved deponi på land ca. en faktor 6.
Har bestilt beregning
Tager man udgangspunkt i lystbådehavnen i Hvalpsund vil udgiften beløbe sig til ca. kr. 450.000 i 24´priser ved klapning, eller kr. 1.350.000 kr. ved nyttiggørelse på land. Såfremt der ikke kan opnås nyttiggørelse på land, skal sedimentet køres i deponi til en samlet udgift af 2,7 mio. kr. Hertil kommer fremtidige oprensninger af kommunens andre havnebassiner og indsejlinger.
For at sætte udgifterne i perspektiv ønsker Teknik- og Miljøudvalget på den baggrund, at forvaltningen udarbejder en oversigt over forventede udgifter de næste 10 år.
Politisk stillingtagen og tillægsbevilling
Som udgangspunkt har Teknik- og Miljøudvalget ud over den politiske stillingtagen, sendt sagen videre Økonomiudvalget og Byrådet, med henblik på at få tillægsbevilling på op til kr. 2.250.000. Størrelsen på tillægsbevillingen er baseret på at sedimentet søges nyttiggjort og altså ikke deponeret.
/cf
FAKTA:
Det koster det:
Drift og Anlægs erfaringstal (2023-2024) for håndtering af havnesedimenter er følgende:
Klapning/Bypass 90 kr./m3
Nyttiggørelse på land 360 kr./m3
Deponi på land 570 kr./m3
Kilde: Vesthimmerlands Kommune
