VESTHIMMERLAND: Som nyvalgt medlem af Folketinget valgte Theresa Berg Andersen (SF) pr. 1. december 2022 at udtræde af Byrådet i Vesthimmerland og tillige afgive sine udvalgsposter, såsom formandsposten for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune.
Det er beskæftigelsesudvalget selv der vælger sin nye formand, og det gjorde man på udvalgets møde i sidste uge.
Rasmus Vetter (SF) blev valgt som ny formand. Med formandsposten overtager han også automatisk hvervet som næstformand for Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) og som medlem af Uddannelsesrådet.
