Vesthimmerland mere klimaambitiøs end resten af landet

VESTHIMMERLAND: Med Vesthimmerlands Kommunes nye DK2020 klimahandlingsplan (Udviklingsplan for grøn omstilling 2022) tager kommunen et stort lokalt ansvar for den grønne omstilling

og viser vejen til, hvordan lokale, regionale, nationale og globale målsætninger kan omsættes til lokal handling.

Et vigtigt element i vejen mod et grønnere Vesthimmerland er at opnå CO2-neutralitet i kommunen som geografisk område.

Det nationale mål for CO2-neutralitet er, at Danmark skal opnå 70 procent klimaneutralitet i 2030 og 100 procent i 2050.

Med Vesthimmerlands Kommunes DK2020 klimahandlingsplan er Vesthimmerlands Kommune mere ambitiøse frem mod 2030, end det nationale målscenarie foreskriver. Ambitionen i Vesthimmerlands Kommune er at opnå en CO2-neutralitet på 88 procent inden 2030.

Der er i DK2020 klimahandlingsplanen defineret ni fokusområder, som skal bidrage til at sætte retningen for den samlede klimaindsats i Vesthimmerlands Kommune.

Klimaplansscenariets målsætning på 88 procent CO2-neutralitet er tegnet ud fra Vesthimmerlands Kommunes opstillede mål og delmål for klimaneutralitet inden for disse ni fokusområder. Mål og delmål, som alle er baseret på diskussioner og tilkendegivelser fra temamøder med Byrådet i forbindelse med udarbejdelsen af DK202 klimahandlingsplanen.

Klimaplanscenariet afspejler således et ambitionsniveau, der er det mål, som kommunen vil arbejde for at nå med de virkemidler, teknologier og udviklingsmuligheder, der er kendt i dag.

Den seneste opgørelse over CO2-udledningen i Vesthimmerlands Kommune er fra 2018.

Opgørelsen viser, at kommunen som geografisk område i 2018 udledte i alt 858.700 ton CO2. I 1990 var dette tal 1.191.600 ton CO2. Ambitionsniveauet er, at alle sektorer skal være CO2-neutrale senest i 2030 med undtagelse af landsbrugssektoren (dyrehold, planteavl og arealanvendelse), hvor ambitionsniveauet er 80 procent CO2-neutralitet i 2030. I 2050 skal alle sektorer være 100 procent CO2-neutrale. Omregnet til procenter betyder dette, at Vesthimmerlands Kommune har en ambition om at blive 88 procent CO2-neutrale i 2030 (i forhold til 1990) og 100 procent i 2050.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.