Det er nu op til Byrådet at afgøre antallet af demensafdelinger

VESTHIMMERLAND: Som beskrevet i sidste uges avis har Sundhedsudvalgt nu haft den fremtidige placering af demenspladserne i Vesthimmerlands kommune til drøftelse.

Der var ikke enighed og drøftelsen endte på mødet ud med en afstemning: Liselotte Lynge Jensen, Pia Buus Pinstrup og Per Nyborg ønsker samling af skærmede pladser til demens på 2 matrikler i kommunen (Kærbo i Ranum og Østermarken i Aars).

Per Bisgaard, Palle Jensen og Morten Mejdahl ønsker derimod skærmede pladser til demens på fire matrikler i kommunen (Kærbo I Ranum, Plejecenter Højgaarden i Farsø, Østermarken i Aars og Plejecenter Åglimt i Aalestrup). Udvalgets syvende medlem Kirsten Moesgaard deltog ikke mødet.   

Sagen er derfor nu begæret i Vesthimmerlands Byråd til afgørelse.

Og det glæder formand for Sundhedsudvalget, Palle Jensen, at der er flere politikere til at tage den vigtige afgørelse.  

-Flere og flere bliver ramt af demens og behovet for boliger til demente bliver større i fremtiden, så jeg kan ikke se hvorfor vi skal nedlægge afdelinger de afdelinger vi har. Vi skal hellere ruste os til at udvide dem.     

Men jeg er helt enig i, at demensafdelingerne kræver stor faglighed, og det også derfor at vi i Sundhedsudvalget har udbedt os en beregning fra forvaltningen på hvad den faglighed på fire plejecentre koster.     

LÆS OGSÅ: Anbefaling: 2 specialiserede demenscentre

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: