400 frivillige skaber liv og fællesskab for sårbare borgere

VESTHIMMERLAND: Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune har rejst ønske om at få belyst, hvor mange frivillige der er tilknyttet ældre- og socialområdet, hvilke opgaver de løser, samt hvilke erfaringer der er med frivillige indsatser.

Samlet set er der registreret mellem 390 og 410 frivillige, fordelt på både faste grupper, foreninger og enkeltpersoner. Blandt disse er cirka: 108-118 frivillige tilknyttet psykiatri- og handicapområdet, 270-290 til pleje- og seniorområdet.

De frivillige er organiseret forskelligt afhængigt af lokal kontekst og indsatsens karakter: A: I støtteforeninger og venneforeninger, for eksempel Højgaardens Venner og Løgstør Tilbuddenes Støtteforening, B: Som enkeltpersoner – tidligere ansatte, pårørende eller lokale borgere, C: I formelle samarbejder med frivilligorganisationer, fx Røde Kors, Ældre Sagen og kirkens vågetjeneste. D: I nye samarbejdsformer som f.eks. E-sport-samarbejdet i Vester Hornum og købmandsprojektet i Gundersted

De opgaver, som frivillige varetager, kan opdeles i fem hovedkategorier: 1. Sociale aktiviteter og arrangementer – fx musik, dans, gudstjenester, bankospil, fester og højtider. 2. Personlig kontakt og omsorg – fx besøgsvenner, reservebedsteforældre, vågetjeneste og samtalestunder. 3. Praktisk hjælp og vedligehold – fx havearbejde, pynt, bagning og blomster. 4. Større udviklingsprojekter – fx etablering af sansehaver, bålhytter og fondssøgning. 5. Fællesskab og værtsroller – fx kreative aktiviteter og værtskab i netværkscafeer

Oplevelsen i driften er, at frivillige bidrager væsentligt til livskvalitet, nærvær og øget aktivitet for borgerne. Samtidigt understøtter frivillighed personalets mulighed for at fokusere på kerneopgaver og faglig støtte.

Tilbagemeldingerne viser, at succes med frivillighed kræver meget ledelsesinvolvering og struktur, så engagementet kan skabe værdi for både frivillige og borgere – for eksempel gennem faste kontaktpersoner, deltagelse i bestyrelsesmøder og frivilligarrangementer. Ledernes rolle er derfor som tovholder og bindeled er utrolig vigtig i forhold til samarbejdet og udbyttet af den værdi som ligger i frivilligheden.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.