Y´s men klub rakte ud til KFUM spejderne i Farsø

VESTERBØLLE: Y´s men klubberne på landsplan har i denne periode et motto der hedder ”vi rækker ud”.

Det gjorde Vesthimmerlands Y’mens Club sidste weekend, hvor KFUM spejderne i Farsø afholdte deres årlige ”KAOS weekend” på Vesterbølle Efterskole, som havde juletema.

Mens spejderlederne lavede sjove juleaktiviteter sammen med børnene, tog Vesthimmerlands Y’mens Club sig af  forplejningen i køkkenet. Der blev lavet måltider lige fra rugbrødsmadder til julemiddag med flæskesteg m. brune og hvide kartofler og risengrød.

-Arbejdsfællesskabet i køkkenet, mens vi kan høre at ungerne hygger sig, er en rigtig meningsfyldt klubaktivitet. Det er vores kerneydelse i Vesthimmerlands Y´s men klub, at tilbyde vore praktiske hænder til gavn for kristne børne- og ungdomsaktiviteter i lokalområdet. Vi støtter bl.a. også økonomisk nationale og internationale Y´s men projekter, siger formand for Vesthimmerlands Y’mens Club, Poul Jensen.

Vesthimmerlands Y’mens Club har ellers mødested i Farsø Sognegård og medlemmerne kommer fra hele Vesthimmerland.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.