STRANDBY: Fredag Kl. 11.40 rykkede Station Farsø ud til en voldsom brand i hus beliggende på hjørnet af Løgstørvej og Vestergade i Strandby by.
Politiet havde en patrulje tæt på Strandby som ankom først til stedet. Her var huset allerede overtændt. Der var ingen formodning om at der var nogen i huset, hvilket blev bestyrket af nogle havde set ejeren gå derfra. Det fik Politiet til at mistænke ejeren for at have påsat branden. Politiet fik ejeren opsporet i nærområdet og han blev anholdt.
Branden var så voldsom, at Løgstørvej var spærret for gennemkørsel i Strandby, og trafikken blev dirigeret udenom i et par timer, indtil slukningsarbejdet var gennemført.
Som det ses på billedet brændte huset ned til grunden.
/cf