Vognsild festede i tre dage

VOGNSILD: Vognsild har afholdt sin årlige byfest ”Sommerfesten” som varede i 3 dage.

Om onsdagen startede festlighederne med børnecykelløb. med deltagelse fra to år på løbecykel til 9 år på racercykel. Senere på dagen var det de voksnes tur til at få sved på panden i motionsløb og cykelløb. Hvis ikke deltagerne fik sved på panden fik de regndråber, da himlen åbnede sig over Vognsild.

Torsdag var der intet program. Fredag startede med spis-sammen, hvor grillen var tændt ved klubhuset, inden børnene skulle til børnediskotek i klubhuset. Forældre og andet godtfolk, sad på terrassen i det gode vejr i mens.

Lørdag var der gratis rundstykker, tombola med mange flotte gevinster fra både nær og fjern.Om formiddagen var der underholdning for børnene, med klovnen Bobby. Over middag var der gadefodbold, vandrutsjebane, hoppeborge og kagebord, med mange flotte og velsmagende kager.

Sommerfesten sluttede lørdag aften med fest. Godt 80 havde tilmeldt sig spisning og dans til ud på natten. årets tema var genbrug og Camilla Jensen vandt for bedst udklædning, da hun ankom i sin brudekjole. Det  må man da sige er genbrug! . Derfor blev brudevalsen spillet og der blev banket i bordet så “brudeparret” var oppe og kysse på stolene til stor morskab.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: