Vitskøl Kloster er solgt til ny fond

TREND: I december 2010 satte Københavns kommune Vitskøl Kloster til salg, som led i en sparerunde. Udbudsprisen lød på 44 mio. kr.

Vitskøl har i over et år lidt en usikker skæbne, efter at Københavns kommune satte stedet til salg. Nu er tre rige onkler heldigvis trådt til og har dannet en fond, som skal drive stedet videre med TAMU som lejer.

Om det er den pris, en nydannet fond for Vitskøl Kloster har betalt er uvist, men sikkert er det at fonden er dannet af Danmarks største fonde – A. P. Møllers Fond, Velux-koncernens Willum Fonden og C. W. Obels Fond.

Det bliver dog ikke de tre fonde, som kommer til at stå som ejere af klosteret. Der er dannet en stiftelse ved navn Stiftelsen Vitskøl Kloster, som får midlerne fra de tre fonde til at overtage klosteret og den tilhørende jord fra Københavns kommune. 

Den Stiftelsen Vitskøl Kloster har som sit fornemste formål at bevare stedet, holde det åbent for offentligheden og fortsat have arbejdsmarkedsuddannelsens træningsskole, TAMU som lejer.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: