Af: Søren Friis, Aars, Byrådskandidat for Venstre til KV25
Vi taler meget om mistrivsel blandt børn og unge, og vi gør det med god grund. Alt for mange børn og unge kæmper med ensomhed, angst, stress og skolevægring. Det er en udvikling, vi som kommune ikke kan ignorere. Men det er heller ikke en udvikling, vi skal nøjes med at reagere på. Vi skal forebygge den.
I Byrådets nuværende strategi for udvikling af Vesthimmerlands Kommune står der, at vi vil fremme, at alle unge får en uddannelse eller kommer i arbejde – blandt andet gennem et større uddannelsesudbud. Samtidig ved vi, at en stigende andel unge hverken har taget en uddannelse eller været i beskæftigelse, når de fylder 25 år.
Det fortæller mig, at vi skal styrke vores indsats for at få flere unge til at trives, udvikle sig og finde deres vej i livet.
At have et bredt udbud af uddannelsesmuligheder er også et vigtigt mål. Men det kan ikke stå alene. Vi må spørge os selv, hvorfor flere unge alligevel ikke kommer videre i uddannelse eller job – og hvorfor oplever flere børn allerede i folkeskolen, at de ikke kan overskue at komme i skole?
Som byrådskandidat vil jeg arbejde for, at forebyggelse og trivsel bliver tænkt langt tidligere ind fra de første leveår i vuggestue og børnehave og hele vejen gennem skole- og ungdomslivet. Det betyder, at vi skal: • Prioritere tidlige, tværfaglige indsatser i dagtilbud og skoler, •Styrke samarbejdet mellem skole, sundhed og fritid, • Sikre at alle børn har adgang til et trygt og meningsfuldt fritidsliv.
Det kræver, at vi tør prioritere ressourcerne tidligt og ikke først, når mistrivslen allerede er der. Og det kræver mod til at investere i forebyggelse, selvom effekten ikke altid kan måles her og nu. For vi investerer i mennesker, ikke i regneark.
Hvis vi lykkes med det, giver vi ikke bare vores børn og unge et bedre udgangspunkt. Vi investerer i hele Vesthimmerlands fremtid.
Vi kan jo starte med at styrke de tilbud, vi allerede har og som vi ved virker. Vi ved, at lettilgængelige og trygge fritidsmiljøer er afgørende for børn og unges trivsel. For det handler i sidste ende ikke kun om uddannelse og arbejdspladser, men om livsmod, fællesskab og troen på, at man hører til. Det må da være en af de bedste investeringer, vi som kommune kan foretage.