Vi skal sikre attraktive boliger i de mindre byer

Kurt Friis Jørgensen

Kurt Friis Jørgensen

Af: Gruppeformand Kurt Friis Jørgensen på vegne af Venstres byrådsgruppe i Vesthimmerland

På seneste møde i Økonomiudvalget fik vi valgt de boligprojekter, som vi fra kommunalside yder grundkapital til. Projekterne er spændende og vi ser frem til at følge realiseringen af disse.  

Fælles for projekterne er, at de alle er beliggende i de store byer, hvilket selvfølgelig er naturligt da det er her vi ser den største efterspørgsel.

I Venstre har vi dog den holdning at det ikke kun er i de store byer at vi skal se nye boligprojekter skyde op. Derfor ser vi gerne, at der til de kommende budgetforhandlinger, kan øremærkes 3-4 mio. kroner til nye boligprojekter i kommunens mindre byer.

Tidligere har vi givet grundkapital til Aars Boligforenings projekt i Blære, hvor 4 nye rækkehuse er ved at være indflytningsklare.

Det er projekter som disse vi gerne ser gennemført rundt om i kommunens mindre byer.

For vi ved godt at det ikke er mod disse byer, at private investorer først rettet blikket når de skal investere.

Derfor tror vi på at vi fra kommunal side kan tilskynde de lokale boligforeninger til at løfte opgaven, ved at målrette en del af den kommunale grundkapital til projekter i de mindre byer.

For i Venstre mener vi det er vigtigt at vi også har nye og attraktive boliger i vores mindre byer.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: