Af: Torsten Ployart Wetche, Vester Hornum, & Karsten Kjærgaard, Livø, Byrådskandidater for Radikale Venstre
”Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger”.
Sådan skrev vores lokale Johannes V. Jensen for præcis 100 år siden i sangen ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Hjemvendt fra utallige udenlandsbesøg, så han sit fædreland og dets kvaliteter med nye øjne.
Det ligger lige til højrebenet, at det var de langstrakte ådale vi har her i det vestlige Himmerland, som Johannes V. Jensen i sin tid tænkte på. Vi har f.eks. Halkær Å, der med sit udspring sydvest for Aars, skærer sig øst om byen og nordpå, indtil den, efter at have gennemstrømmet meget brede ådale, munder ud i Halkær Bredning. I den sydlige del af kommunen, og et langt stykke rent faktisk som en kommunegrænse, har vi Simested Å, der udmunder i Hjarbæk Fjord. Og omtrent i midten af den arealmæssigt store kommune, har vi Lerkenfeldt Å, med udspring så langt væk som i vores nabokommune mod øst, løbende hele vejen tværs igennem det vestlige Himmerland med udløb til Lovns Bredning. I den nordlige ende har vi fra den genskabte Vildsted Sø, Bjørnsholm Å, som naturligvis løber ud i Bjørnsholm Bugt, lige vest for Vitskøl Kloster og dets tilhørende landbrug; Bjørnsholm Avlsgaard. Derfra og kun få km. sydpå, munder Trend Å så også ud i Limfjorden. Og det indledende vers, er jo som skrevet til den langstrakte Trend Ådal, beliggende lidt nord for limfjordsdigterens fødeby.
Alle ovennævnte områder har i århundreder været plejet skånsomt af kreaturernes afgræsning, og er i samme tidsperiode naturligvis også blevet anvendt af både lokale og turister, dels som attraktive fiskeløb og som rekreative områder. Lad os ikke udlicitere disse naturperler til industri. Lad os i stedet placere kommende VE-anlæg på steder som vi formoder heller ikke ville have fænget Johs. V. Jensens øjne. De steder bør kunne findes – og i dag, vil nogen sige, endda med mindre besvær end førhen.