HVALPSUND: Der er ingen tvivl, børn elsker legepladsen på Havnepladsen i Hvalpsund.
De fleste vil have bemærket, at der altid er legende børn på den poplære legeplads. Den har det hele for såvel små børn men også større, der kan spille bold på multibanen.
Det er Hvalpsund Borgerforening der står bag legepladsen. De første år ved egen drift og senest med hjælp fra Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med Hvalpsunds områdefornyelse.
Det er således, et år siden, at legepladsen, som den tager sig ud nu, blev indviet. Men et nyt legetårn står dog stadig på lager til at blive opsat, fortæller Ole Randrup, fra Hvalpsund Borgerforening.
Ud over at rumme de hele rigtige legeredskaber og muligheder, så er legepladsen også synlig og let tilgængelig. Det vil være svært for forældre og andre at holde børnene tilbage.

For de voksne er der nemlig siddepladser – og skulle det regne, et madpakkehus. Toiletter er der lige ved siden af. Og skulle man blive fristet af en is – eller noget andet til frokost, er også mulighed for det det meste af året
Også flere lokale skoler, skolefritidsordninger og dagplejere tager turen hertil som en udflugt. Det sker enten på cykel eller med rute 100 bussen der har stoppested på havnen.
Lige nu er der også turistinformationen ved siden af legepladsen, der kan hjælpe med andre gode udflugtsmuligheder i lokalområdet – eller praktiske spørgsmål, hvis man er ny-ankommen turist til Hvalpsund. Det er lokale frivillige fra Hvalpsund, der bemander turistinformationen med alle de gode tips til egnens besøgende.