Vesthimmerlands Maskinstation har købt Blenstrup Maskinstation

HAUBRO: Blenstrup Maskinstation, som blev stiftet i 1953 af Helga og Svend Christensen og efterfølgende overtaget af sønnen Kaj Christensen, går en ny tid i møde. Tiden er nu kommet, hvor yngre kræfter må tage over, og pr. 1. april 2017 overtager Birgitte og Jesper Sørensen fra Vesthimmerlands Maskinstation i Haubro, Blenstrup Maskinstation.

 Siden 1974 har Kaj Christensen sammen med ægtefælle Mette drevet Blenstrup Maskinstation med konceptet om gode medarbejdere og gensidig tillid for kunderne.

-Vi har valgt at sælge til Birgitte og Jesper, da de i forvejen dygtigt driver Vesthimmerlands Maskinstation, og vi tror på, at de er klar til at fortsætte i det spor, som Blenstrup Maskinstation etablerede i 1953, fortæller Kaj Christensen. 

Entreprenør og kloakområdet i fokus på Blenstrup Kaj Christensen ved dog godt, at tiden kan kræve tilpasninger i den mere end 60 år gamle maskinstation, hvilket han selv mærkede i 1999, hvor en omstrukturering fandt sted.

-Vi solgte de maskiner, der blev brugt til landbrugsarbejde, og valgte at satse på entreprenør- og kloakområdet samt anlæg som hovedbeskæftigelse, hvilket har vist sig at være et godt valg, fortæller Kaj Christensen. 

Den nye ejer, Jesper Sørensen, ser frem til at arbejde med entreprenørfaget.

-Vi har i forvejen Vesthimmerlands Maskinstation, som er ren landbrugsmaskinstation, men vores kunder har længe efterspurgt entreprenør- og kloakarbejde, og det kan vi nu tilbyde fremover, fortæller Jesper Sørensen og fortsætter: -Vi ser lyst på fremtiden både med landbrugs- og entreprenørarbejde, og vi er sikker på, der kommer mange spændende specialopgaver inden for området. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.