Af: Lise Jende, Gl. Tingvej, Foulum
”Plan- og Bæredygtighedsstrategien for Vesthimmerlands Kommune har som overordnet mål at sikre øget bosætning. Det er ikke enkelt at fastholde og tiltrække borgere. Der er mange parametre at arbejde på. Næsten 49 % af borgerne bor i et landdistrikt i Vesthimmerland Kommune. Det er derfor oplagt, at landdistriktspolitikken fokuserer på øget bosætning i landdistrikterne, og hvordan det kan sikres over de kommende år.”
Jeg kunne lade den sætning stå alene. For den siger jo det hele. Sætningen er den allerførste i Vesthimmerlands Kommunes Landdistriktspolitik. Næsten halvdelen af befolkningen i vores kommune bor i landdistrikterne. Halvdelen af stemmerne kære politikere….. Når kameraet peger i jeres retning eller stemmeboksen står til at skulle støves af, så siger I alt det rigtige. Når I skal sætte noget på skrift – reklamere for vores kommune – og jer selv – så er I velformuleret. I ved nøjagtig, hvor vores – jeres stemmers – hjerter slår.
Men skulle I formulere disse politikker uden at lyve – være reelle overfor os borgere – skulle tone have været en anden. ”I Vesthimmerlands Kommune er vi nødt til at prioritere vores ressourcer. Vi har valgt, at vores fokus skal være på primært Aars, men også Løgstør, Farsø og Aalestrup – vores hovedbyer. Det betyder, at vores små samfund i landområderne må regne med, at skulle stå for mange ting selv – derfor kalder vi dem Tordenskjolds soldater.”
I render ikke bare fra det løfte I giver i jeres Landdistriktspolitik – I går aktivt ind og kvæler landdistrikterne.
Bosætningen er faldende. Børnetallene er faldende. Man ønsker flere børnefamilier hertil. Gode skatteydere. I siger, at der skal gøres noget aktivt, som sikrer, at der sker øget bosætning – men ikke i landdistrikterne? Familierne skal kun flytte til jeres hovedbyer. Og de folk vi allerede har til at bo i landdistrikterne – hvad med dem? De er ikke gode nok? De yder ikke nok? De betaler ikke nok i skat? De skal ikke prioriteres? Dem kan vi godt trække på skuldrene af og sige, at vi ikke har råd? I har ingen ambitioner om eller idéer til, hvordan øget bosætning, tiltrækning af arbejdskraft og levedygtige, smukke, naturskønne landdistrikter kan have noget med hinanden at gøre? For det ville være utænkeligt, at man kunne tiltrække familier til områder udenfor de 4 hovedbyer?
Politikere har en tendens til at tænke i økonomi – og det skal de jo også. De skal få vores allesammens fælles budget til at gå op. At de faste udgifter betales. At pengene fordeles fornuftigt. Derfor er trivsel også noget man ikke finder så relevant lige i øjeblikket. Men der er faktisk penge i trivsel! Ja, det lyder jo helt hen i vejret. Men hvis man har været glad for at bo dér hvor man er vokset op, så har man en tendens til at blive hængende. Flytte tilbage når man er færdig med at studere. Men kære politikere – er det aldeles uinteressant at sikre, at alle børn i Vesthimmerlands Kommune elskede at gå i skole og havde en fantastisk barndom og ungdom – og selv ønskede at give dette videre til deres egne børn? Her i skønne Vesthimmerland. Har man opgivet på forhånd? Tænkt at et sådant mål er uopnåeligt og derfor er det bedre kun at tænke i næste års stemmer? Simpelthen smide ambitionerne for JERES kommune overbord?
Er det heller ikke en ambition at alle børn skal få en uddannelse? For I er vel bevidste om, at alle børn ikke kan trives i de store skoler, ikke? At der er nødt til at være alternativer for de børn. I har jo allerede lukket Taskforce, som greb de børn, som mistrivedes i så alvorlig grad, at de helt faldt ud af skolesystemet. Hvor vil I sende de børn hen, som ikke trives i de store skoler med 800+ børn? Hvor der er 200+ børn i en skolegård? De må klare sig selv? Ligesom befolkningen i landdistrikterne? Og specialbørnene – de tæller ikke engang i jeres regnestykker for de skal alligevel køres i skole med bus – så det er jo lige meget om de kommer det ene eller det andet sted hen? Det samme gælder flygtningebørnene – de har jo også tumlet så mange ting i allerede, så en ting mere gør vel ikke noget?
For det er nemlig her de små skoler tjener penge til jer. For de kan faktisk noget som de store skoler ikke kan. Landdistrikternes små skoler kan rumme de børn, som ikke trives i byernes store, strømlinede skoler. De kan samle op og genskabe glæden ved at gå i skole. Sikre at man får nye kammerater, at man bliver set på en helt anden måde. De har mere plads, ja. Plads til flere forskelligheder. Der er plads til flere ”særheder”. Her elsker man dem. Der kigges ikke undrende. Men anerkendende. For i de små skoler er hver eneste elev vigtig. Og derfor knokles der ekstra med at sikre, at alle stortrives og udvikles og udfordres tilpas. Ikke for meget. Ikke for lidt. Og trivsel skaber læring. Det sikrer inklusion og ikke dyre specialskoletilbud. Og læring og trivsel skaber en mulig bosætning. Så hvor skal disse børn går hen når de mislykkes i de store skoler? Hvordan vil I sikre, at de får en uddannelse? At de bliver glade børn igen? Eller er det mindre vigtig, fordi der er mange år til kontanthjælp og fordi statskassen betaler fængselsopholdet?
Måske ved I det ikke. Men de levedygtige landdistrikter, de kan også noget andet. De kan løfte i flok og der er flere af Tordensskjold soldater end I aner. Herude er man nødt til at hjælpes af. For tro det eller ej – vi har ikke samme service, som I er vant til inde i byen. Hverken når det gælder kultur, sport, fortove, gadebelysning eller snerydning. Men vi klager ikke. For vi har så meget andet til gengæld. Men når man så aktivt ønsker at rive en af vores livsnerver op med rode, så håber jeg at den halve befolkning i Vesthimmerland rejser sig. Jeg håber, at jeg oplever, at alle I Tordensskjolds soldater, holder sammen nu. Alle sammen uanset skoledistrikt. Står sammen om at sige nej. Går imod tendensen med at bygge i byerne og lukke i landdistrikterne. Vi betaler også skat. Vi sætter også vores kryds. Så kom nu. Rejs jer alle op. Kom den 15.juni til Byrådsmødet og kæmp for landdistrikternes sag!