Vesthimmerland på plads nr. 44 i erhvervsvenlighed

VESTHIMMERLAND: Dansk Industris (DI) rapport om lokal erhvervsvenlighed for 2024 er udkommet. Det er 15. gang at DI foretager undersøgelser om kommunernes erhvervsvenlighed/erhvervsklima.

51 virksomheder har deltaget i undersøgelsen
7.479 virksomheder over hele landet har i år vurderet deres kommunes indsats på en lang række områder med relevans for virksomhedens erhvervsvilkår. I Vesthimmerlands Kommune har 51 virksomheder svaret på undersøgelsen, dette dækker over minimum 2.440 private arbejdspladser i kommunen.

Bedømt på 10 parametre
I evalueringen af kommunernes erhvervsvenlighed bedømmes kommunerne i følgende ti overordnede kategorier: 1. Overordnet erhvervsvenlighed, 2. Infrastruktur og transport, 3. Arbejdskraft, 4. Uddannelse, 5. Sagsbehandling, 6. Grøn udvikling, 7. Brug af private leverandører, 8. Digitale rammer, 9. Skatter, gebyrer og erhvervsarealer, 10. Information og dialog.

Bedst til Information og dialog
Kommunens bedste placering er i kategorien “Information og Dialog”, hvor kommunen indtager en 32. plads ud af de 91 kommuner. De primære statistiske indikatorer, som anvendes til at placere kommunerne i denne kategori er virksomhedernes vurdering af dialog mellem erhvervsliv og kommunens embedsmænd og kommunalpolitikere.

Dårligst til Grøn udvikling
Kommunens dårligste placering er i kategorien “Grøn udvikling”, hvor kommunen indtager en 70. plads, de primære statistiske indikatorer, som anvendes til at placere kommunerne i denne kategori, er kommunale bygningers energimærker, andel af erhvervsbygninger på fjernvarme/varmepumper og udviklingen af disse.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.